23948sdkhjf

Tilfredshed hos nordjysk storentreprenør trods en myriade af udfordringer

Covid-19, den nordjyske nedlukning, længere frostperiode, afklaring af enkeltsager og øgede materialeprisstigninger. 

Ja, udfordringer og ekstraordinære forhold har der være nok af for den nordjyske entreprenørkoncern Svend Aage Christiansen med base i Østervrå. Men trods et fald i nettoomsætningen på 72 mio. kr. øgede selskabet overskuddet marginalt fra 8,4 til 8,7 mio. kr. 

– Set i dette lys anses resultatet af de primære aktiviteter samlet for tilfredsstillende, lyder det fra ledelsen i Svend Aage Christiansen Holdings 2020/21-årsrapport. 

Ser man nærmere på tallene faldt nettoomsætning til 261 mio. kr. mod 333 mio. kr. i 2019/20. Dermed fortsatte en bemærkelsesværdig tendens fra de seneste fem år, hvor omsætningen er svinget mellem 261 og cirka 330 mio. kr.  

Lønningslisten talte i gennemsnit 118 medarbejdere i 2020/21, samme tal som regnskabsåret før. 

Henter stadig mere væk fra landbruget 

Den nordjyske entreprenørs ledelse bemærker i årsrapporten også, at fokusering på såvel forretnings- som markedsområder er fortsat i regnskabsåret:

– Dette har medvirket til at styrke den relative indtjening for koncernen på et lavere aktivitetsniveau, hvilket er helt i overensstemmelse med forventningerne ved regnskabsårets begyndelse. 

Mange datterselskaber

Koncernens væsentligste aktiviteter er at drive murer- og entreprenørvirksomhed af større som mindre karakter samt råstofudvinding og forarbejdning samt beslægtede aktiviteter i bygge- og anlægssektoren.

Moderselskabet er holdingselskab for dattervirksomhederne Svend Aage Christiansen, Hellum A/S, Svend Aage Christiansen, Jerslev A/S, S.C.J. Invest A/S, St. Ørslev ApS, SAAC Projektudvikling ApS, SAAC Banegårdspladsen ApS, og SAAC Bioenergi ApS. 

Af nye indsatser nævnes opbygning af en stærkere organisationsstruktur, der skal være med til at give koncernen et bedre resultater.

Koncernen har fortsat et stærkt fundament i landbruget og står godt rustet til, at håndtere den strategiske udvikling, som peger mod større og nye opgaver i segment. Dog - bemærkes det - udgør andre byggeområder en fortsat stigende andel af de samlede aktiviteter.

Udfordringer eller ej - forventer positivt resultat

Udviklingsmuligheder inden for de eksisterende forretningsområder anses stadig for gode, selskabet oplever et højt aktivitetsniveau indenfor alle forretningsområder, hedder det sig i en kommentar til det igangværende regnskabsår. Dog sniger der sig et klart forbehold ind i ledelsens vurdering: 

– Den aktuelle udvikling på markedet for materialer til byggesektoren, hvor såvel leverance som prissætning er behæftet med relativ stor usikkerhed, kan få en indvirkning på såvel aktivitetsniveau som indtjening i det kommende regnskabsår. 

Alligevel slås en positiv tone an, da der uagtet ovenstående forventes et positivt driftsresultat for koncernens samlede aktiviteter.

Svend Aage Christiansen Holding ApS
mio. kr. 2020/21 2019/20
Nettoomsætning 261,6 333,4
Resultat af primær drift 8,4 13,8
Resultat før skat 10,2 11,0
Årets resultat 8,8 8,5
Balancesum 205,2 209,0
Egenkapital 88,4 79,7
Gns. antal fuldtidsansatte 118 118
Regnskabsåret blev afsluttet 31.03,2021.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094