23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tilfredshed med byggesagsbehandling

Både virksomheder og borgere er tilfredse med den måde byggesagsbehandlingen sker på i Viborg Kommune. Det viser en ny brugertilfredshedsundersøgelse.

159 virksomheder og private borgere er blevet spurgt til deres tilfredshed med Viborg Kommunes byggesagsbehandling i en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Megafon i januar 2012. De adspurgte er tilfældigt udvalgt blandt de mere end 1.200 byggesager, som Kommunen har behandlet i løbet af 2011.

Undersøgelsen tegner et billede af, at brugerne generelt er godt tilfredse.

- Vi har fået topkarakterer for den måde, vi kommunikerer med Kommunens borgere og erhvervslivet, og det er jeg rigtig stolt af. Det betyder, at både borgere og virksomheder generelt er tilfredse med den dialog vi har – både i skrift og tale, siger Johannes Vesterby, formand for Teknisk Udvalg.

Forventet utilfredshed

På ét område var tilfredsheden dog mindre end de anbefalede 80 %. Kun 72 % af de adspurgte var tilfredse med sagsbehandlingstiden, mens 22 % var utilfredse.

- Utilfredsheden med sagsbehandlingstiden kommer ikke bag på os. Vi har derfor iværksat flere nye initiativer. F.eks. vil vi, i højere grad bruge forhåndsdialog i de komplicerede sager, så alle sider af sagen kan blive belyst fra starten. Det vil både øge hurtighed og smidighed. Og det vil hjælpe både ansøger og kommune til hurtigt at få et overblik over hvilke andre tilladelser, der eventuelt kræves, fortæller Johannes Vesterby.

Johannes Vesterby er sikker på, at der vil ske en forbedring af tilfredsheden med sagsbehandlingstiden i løbet af 2012. Blandt andet giver et elektronisk byggesagsarkiv let og smidig brugerne adgang til byggesagerne.

Fakta om undersøgelsen
Megafons anbefalede mål:

Tilfredsheden skal være over 80 %

Utilfredsheden må ikke være over 10 %

Tilfredshed med Viborg Kommunes behandling af byggesag

Tilfredse: 82 %

Utilfreds 12 %

Neutral/ Ved ikke: 6 %

Forståelighed af medarbejderes kommunikation

Tilfredse: 97 %

Utilfredshed: 1 %

Neutral/ Ved ikke: 2 %

Faglighed – niveau i vejledning

Tilfredse: 87 %

Utilfredse: 7 %

Neutrale/ved ikke: 6 %

Tilfredshed med sagsbehandlingstiden i sidste byggesag

Tilfredse: 72 %

Utilfredse: 22 %

Neutrale/ved ikke: 6 %

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03