23948sdkhjf

Ny undersøgelse: Bæredygtige byggematerialer er i høj kurs

Træ frem for beton, genbrugte mursten og energibesparende konstruktioner er gode måder at fremme bæredygtighed i byggeprojekter. En trend, som knap hver tredje unge dansker bifalder, viser en ny undersøgelse fra ingeniørkoncernen AFRY.  

Byggematerialer som tegl, stål og beton vejer tungt i klimaregnskabet, og derfor er det nødvendigt at udvikle nye, bæredygtige materialer. Netop dét er en fremtrædende faktor, når unge danskere skal udpege, hvad der er vigtigt for dem, når de skal vælge bolig. Det viser en ny undersøgelse om fremtidens byer, som YouGov har udarbejdet for nordens fjerdestørste ingeniørkoncern, AFRY.

Ingeniørens ansvar

Samme udvikling bekræfter Anders Bergstrøm, der er afdelingschef for Konstruktioner hos AFRY:

”Hvis vi vægter det op mod økonomi, så ser vi en trend i tiden, hvor familien Danmark gerne vil betale lidt ekstra for de bæredygtige materialer. Og blandt de store investorer er der mange, der har det i deres CSR-politik, mens andre har en komplet certificering som for eksempel DGNB som mål,” forklarer han, men pointerer i samme åndedrag, at de bæredygtige materialer ikke alene skaber balance i byggebranchens klimaregnskab:

”Som ingeniører har vi et stort ansvar for at bidrage til bæredygtige løsninger, der tilgodeser klimaet. Derfor er det også vigtigt, at vi ser på mulighederne for at genanvende byggematerialer. For eksempel kunne vi indarbejde materialer fra eksisterende bygninger og bygningsdele, samtidig med at vi i vores projektering er visionære og ser på, at vores bygningsdele vil kunne adskilles og genanvendes i fremtiden,” siger Anders Bergstrøm. 

Fokus på bygningens levetid

Et af tidens populære bæredygtige byggematerialer er træ, som ofte er et aktivt tilvalg på både facader og i bærende konstruktioner. Generelt udgør træ en stigende del af bygningsmassen i dag, og selvom det naturlige materiale kan minimere en bygnings levetid, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting:

”En bygnings levetid bør være et fokuspunkt, når man arbejder med bæredygtighed i byggeriet. Nogle bygninger som for eksempel institutioner, skoler og kontormiljøer er under konstant forandring, fordi brugernes vaner ændrer sig over tid. I den slags byggerier kan man i højere grad indtænke træ som et fleksibelt materiale, da bygningerne ikke behøver at blive konstrueret og designet til en levetid på for eksempel 100 år, hvis det kun skal bruges i 25 år. Det, mener jeg, er også en bæredygtig tilgang til byggeri,” pointerer Anders Bergstrøm.  

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078