23948sdkhjf

Det Nye Vesterled skyder op i Horsens

NCC har indledt et 3.600 m² stort byggeri for socialt udsatte i bydelen Vesterled. Projektet rummer 56 boliger og en sundhedsklinik.
Horsens-borgmester Jan Trøjborg tog fredag den 13. april det første spadestik til byggeriet af Det Nye Vesterled – 3.600 kvadratmeter i det vestlige Horsens.

Byggeriet kommer til at rumme 56 moderne boliger lige fra særlige almene ældreboliger til alternative plejeboliger, udslusningsboliger samt en sundhedsklinik.

- At opføre et nyt byggeri, der samler og målretter så mange forskellige aktiviteter og funktioner for socialt udsatte borgere, er en nyskabelse på danmarkskortet, sagde borgmester Jan Trøjborg blandt andet i sin tale.

Skal stå færdigt i efteråret 2013
I byggeriet bliver der adskilte boliger for både aktive og ikke-aktive misbrugere. Ud over boliger kommer byggeriet også til at rumme kommunale servicefaciliteter i form af kontorer, klinik og personalefaciliteter. På den måde kan personaleressourcer anvendes fleksibelt og optimalt på tværs, men uden at aktive og ikke-aktive misbrugere kommer i kontakt med hinanden.

Der er i designet lagt særlig vægt på at skabe et byggeri, hvor beboere og personale kan føle sig hjemme, føle tryghed og sikkerhed. Ud over borgmester Jan Trøjborg holdt også formand for Udvalget for Sundhed og Socialservice Charlotte Juhl Andersen tale ved arrangementet, før borgmesteren tog det traditionelle første spadestik.

Byggeriet Det Nye Vesterled skabes i samarbejde mellem Årstiderne Arkitekter, Atrio Arkitekter, det rådgivende ingeniørfirma Drias, landskabsarkitekt West Møller samt NCC Construction, der er totalentreprenør på opgaven. Byggeriet skal efter planen stå klar til foråret 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141