23948sdkhjf

Salg af areal på Fyn

Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Middelfart Kommune og Nordfyns Kommune udbyder i fællesskab gennem deres selskab 'Fyns Affalds Koordinerings Selskab' (FAKS) et areal ejet af FAKS og Faaborg-Midtfyn Kommune (kommunal ejendom) på Fyn til salg og opfordrer potentielle tilbudsgivere til at afgive tilbud.

Arealet:

FAKS og Faaborg-Midtfyn Kommune sælger et areal på ca. 67.913 m², som ligger op ad et nedlagt affaldsdeponi.

Salget vedrører FAKS' ejendom: matr.nr. 14n, Ø. Hæsinge By, Ø. Hæsinge og en del af matr.nr. 23c Lyndelse By, Sandholts Lyndelse, beliggende Landevejen 5, 5672 Broby. På arealet er beliggende en gammel administrations bygning, en maskinhal og et befæstet areal, hvor der har været modtaget affald til sortering. Matr.nr. 23e Lyndelse By, Sandholts Lyndelse, der er beliggende inde i arealet, er ikke en del af salget.

Udbuddets form og indhold:

Salget sker i henhold til reglerne om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendom efter bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021, jf. Kommunestyrelseslovens § 68 (Lovbekendtgørelse 2019-01-15 nr. 47 om kommunernes styrelse). Udbudsmaterialet for salget findes på EU-Supply under udbudsnr. 278501 'Salg af areal – Fyns Affalds Koordinerings Selskab (FAKS), via følgende link: https://eu.eu-supply.com/ctm/supplier/publictenders?B=ASSENS

FAKS sælger til den tilbudsgiver, som har afgivet den højeste pris, dog minimum 2.950.000 kr. Købstilbud skal være skriftlige og fremsendes gennem EU Supply med angivelse af fast beløb som tilbudspris.  

Derudover bør tilbuddet indeholde:

  • Købers navn, adresse, CVR-nummer, telefonnummer samt e-mailadresse på kontaktperson.

Tilbudsgiver må forvente, at udbudsmaterialet indeholder krav om, at tilbudsgiver afgiver en tro- og love erklæring om gæld til det offentlige og obligatoriske udelukkelsesgrunde i henhold til udbudslovens §§ 135-136, jf. udbudsmaterialet.

Kommunen forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne tilbud og annullere konkurrencen, idet omfang dette lovligt kan ske efter de udbudsretlige regler.

Frist for afgivelse af tilbud:

Tilbud skal afleveres elektronisk gennem EU Supply inden den 14. oktober 2021 kl. 12.00.

Spørgsmål til salget, herunder udbudsmaterialet mv., kan stilles gennem EU Supply.

Kontrahering:

Kontrahering forventes at ske i januar/februar 2022 med den tilbudsgiver, der har afgivet den højeste pris.

 

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.348