23948sdkhjf

Nyt Om Navne i byggebranchen

Hvem har skiftet job? Building Supply bringer her en række af de seneste ugers nyansættelser i branchen.
Dansk Byggeri
Henrik Bau er ansat som konsulent i Arbejdsgiversekretariatet med fagretslige sager på malerområdet som ansvarsområde. Han skal desuden fungere som konsulent for Malersektionen og Tagmalerforeningen i Dansk Byggeri.

Henrik Bau er uddannet malersvend i 1987 og har efterfølgende taget malerfagets videregående uddannelse.

Britt Tønnesen er tiltrådt som regnskabsassistent i organisationens økonomiafdeling. Hun er uddannet bogholderiassistent og har tidligere arbejdet med lønregnskab, fakturering og bogføring i et firma i Nykøbing Falster og har de sidste to år haft en række vikariater. (Kilde: Dagbladet Børsen).

Indulak A/S
Ulrich Madsen, 49 år, er ansat som salgschef hos Indulak, der leverer løsninger inden for overfladebehandling til dansk industri og byggeri.

Ulrich Madsen kommer fra en stilling som Salgschef hos Pluscoat A/S og har før det mange års erfaring som distriktschef hos Klüber Lubrication Nordic A/S. Ulrich er oprindelig maskiningeniør.

OBH-Gruppen A/S
Bjarne Corneliussen, 49 år, er pr. 1. april 2012 tiltrådt som ny regionschef for OBH Rådgivende Ingeniører på Sjælland. Her får han ansvaret for afdelingen øst for Storebælt, som er inde i en positiv udvikling med aktuelle projekter indenfor bl.a. undervisning, laboratorier, energirenoveringer, ESCO-opgaver, drift- og vedligehold samt en lang række øvrige byggeopgaver.

Bjarne Corneliussen er uddannet civilingeniør fra DTU 1989 og har været i den rådgivende branche siden. Han har bl.a. været afdelingsleder hos Carl Bro (nu Grontmij) og Birch og Krogboe (nu Alectia). Han kommer senest fra en stilling som projektchef hos Moe & Brødsgaard.

Bjarne Corneliussen er desuden aktiv i en række bestyrelser og faglige fora og er bl.a. formand for hovedbestyrelsen i Dansk Center for Lys og IDA’s repræsentant i Det Kriminalpræventive Råd samt Kulturministeriets Sikringsudvalg.

Oras Armatur A/S
Oras intensiverer salgsindsatsen i Nordsjælland, Københavnsområdet og på Bornholm. Det sker med ansættelse af salgskonsulent Nikolaj Overballe, der kommer til Oras fra en stilling som salgskonsulent hos Pressalit A/S.

Nikolaj Overballe har bred erfaring inden for salg og salgsrådgivning i forhold til bygge- og entreprenørbranchen. Han har været ansat hos blandt andre det tyske værktøjsfirma Berner A/S, Poul Thoft Simonsen A/S (I dag Brødrene A & O Johansen A/S), JJ Maskinudlejning A/S (I dag Loxam Rental A/S).

Distriktsmæssigt får Nikolaj Overballe hos Oras Armatur A/S ansvaret for salget i Nordsjælland, København, Storkøbenhavn og på Bornholm.

Pitzner Gruppen
Grethe Lillelund Pedersen, 42 år, er ansat som intern sælger hos AGJ Pitzner i Hammel. Hun har de seneste fire år sammen med sin mand drevet en spærfabrik. Forud for det var Grethe Lillelund Pedersen gennem 19 år ansat som daglig leder og intern sælger hos Hünnebeck, der arbejder med stillads og forskalling. Grethe Lillelund Pedersen er handelsuddannet.

Hanne Andersen, 56 år, er ansat som regnskabsmedarbejder hos Pitzner Gruppen. Hun har det seneste år været ansat hos Profil Optiks hovedkontor og forud for det gennem 15 år hos Berlingske medier. Hanne Andersen har gennem hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med bogholderi og regnskaber.

Jan Londorf, 42 år, er ansat som pladsmand hos VMC Pitzner. Han har det seneste 1½ år været selvstændig vognmand indenfor pakkeekspedition. For ud for det var han gennem tre år ansat som chauffør hos udlejningsfirmaet Loxam.

Schneider Electric
Jan Svanborg er stoppet som Forretningsområdechef Security hos Schneider Electric og er pr. 1. april ansat som headhunter hos HR Mæglerne i Aarhus.

HR Mæglerne er stiftet i 2006 og arbejder med rekruttering af direktører, ledere, specialister og andre medarbejdere til virksomheder og organisationer over hele Danmark.

WO Råsted
Jens Nyborg Sørensen, tidligere projektleder i Hans Ulrik Jensen A/S, er ansat som ny murermester i håndværksvirksomheden WO Råsted.

Læs også: Ny chef skal styrke murerafdelingen hos WO Råsted
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094