23948sdkhjf

Københavns byggepartnere starter skolebyggeri til 453 millioner kroner

Damhusengens Skole i Vanløse står overfor en omfattende renovering og udvidelse. Sammen med en ny tandlægeklinik og daginstitution bliver området til et nyt byrum for lokalmiljøet med grønne oaser og legemuligheder. 

Sammen med skolens børn har Københavns Kommune og partnere i det strategiske byggepartnerskab ByK med Trust netop markeret første spadestik til projektet, der samler Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole for at skabe én fælles folkeskole for hele området.

Anlægsramme for udvidelsen og helhedsrenoveringen er på cirka 453 mio. kr., og Damhusengens Skole er et af Københavns største skoleprojekter med syv klassespor, fritidsklub, børnetandlægeklinik og en ti-gruppers daginstitution. Udenfor skolen skal der laves små grønne oaser, hvor der plantes 250 nye træer omkring de helt nye legefaciliteter. 

– Den nye skole giver for det første plads til og rigtig gode rammer for endnu flere børn i Vanløse. Men Damhusengens Skole bliver langt mere end en traditionel skole. Den vil være et lokalt samlingspunkt, som hele området kan få glæde af, og hvor der forhåbentlig vil være et blomstrende liv fra morgen til aften, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) i en pressemeddelelse fra Københavns Kommune.

Holdet bag Damhusengens Skole

Totalentreprisen på Damhusengens Skole udføres af ByK med Trust, det strategiske partnerskab om udvikling og udførelse af skole- og institutionsbyggerier i København.

Det strategiske partnerskab er indgået mellem Byggeri København (ByK) og Trust (Enemærke & Petersen, Sweco Architects (oprindeligt Kant Arkitekter), Nøhr & Sigsgaard, Dominia, Norconsult og GHB Landskab.

Nyt liv til 350.000 gamle mursten

Projektet indebærer blandt andet, at den tidligere Hyltebjerg Skole bliver revet ned, så der bliver skabt plads til nye bygninger. Da der i byggeriet er der fokus på bæredygtighed bliver bygningerne også opført i genbrugsmursten - blandt Hyltebjerg Skole. I alt vil 350.000 genbrugte mursten få nyt liv i den nye skole. 

Renoveringen og udvidelsen af skolen løber over de næste fire år. Genhusningen vil foregå på samme matrikel, så eleverne kan blive i vante rammer.

Byggeriet af Damhusengens Skole forventes at stå færdigt i 2025, mens daginstitutionen ventes færdig i 2027. Tandlægeklinikken er klar til indflytning i begyndelsen af 2023. 


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11