23948sdkhjf

Ny Kattegatkomite kæmper imod ny fast forbindelse

Tre kommunalpolitikere fra Odder Kommune, Samsø Kommune og Kalundborg Kommune vil slås for at undgå, at Danmark i løbet af 2030`erne indvier en ny Kattegatforbindelse. Og de kræver at blive høringsberettiget i samme omfang som den eksisterende komite. 

Det skriver SN.dk.

Det politiske initiativ, der får navnet »Den nye Kattegatkomité - for natur og bæredygtighed«, stiftes og præsenteres officielt fredag middag på Samsø. 

- Formålet med dannelsen af komitéen er ganske enkelt at danne en politisk modvægt til den bestående Kattegatkomité, som fungerer som en lobbyorganisation, der arbejder aktivt for realiseringen af Kattegatforbindelsen, siger Kalundborg-politikeren Niels Erik Danielsen (Ø).

Han til sammen med Ulla Holm (SF), folkevalgt på Samsø, og idemanden til den nye komite, Kresten Bjerre, (B) Odder Kommune, samle opbakning i hele landet til et nej til etablering af en tværgående trafikforbindelse. 

Fast forbindelse over Kattegat undersøges

* I øjeblikket gennemføres en forundersøgelse af projektet, der skal være færdig i 2021.

* Her kigger man på mulige linjeføringer og anlægspriser.

* Når en forundersøgelse er afsluttet, skal det vedtages politisk, om man ønsker at gå videre med projektet.

* Hidtidige analyser har taget udgangspunkt i en forbindelse på 18,3 km mellem Hou syd for Aarhus og Samsø og derfra en forbindelse på 18,4 km mellem Samsø og Røsnæs på Sjælland.

* Tidligere har foreløbige undersøgelser sat prisen på en forbindelse til mellem 58 og 136 mia. kr. Prisen afhænger blandt andet af, om forbindelsen skal være med eller uden tog - og om der skal kunne køre godstog.

Kilder: Vejdirektoratet, Ritzau.

- Vi betragter en eventuel Kattegatforbindelse som ødelæggende for natur og landskaber i de berørte områder og finder, at forbindelsen vil være klimamæssigt uspiselig, da CO2-udledningen vil være enorm ved anlægget af broer og motorveje - og derfor ikke bæredygtigt, præciserer de tre folkevalgte. 

Og kritikken stopper ikke der:

- Økonomisk hænger projektet ikke sammen, da det vil blive Danmarkshistoriens absolut dyreste infrastrukturprojekt, som en brugerbetaling ikke vil kunne finansiere.

Kritik fra tilhænger 

Medlem af den eksisterende Kattegatkomite, borgmester i Kalundborg, Martin Damm (V):

- Jeg synes, at Niels Erik Danielsen taler med to tunger. Han har tidligere tilkendegivet, at der til en Kattegatforbindelse i givet fald skulle tilknyttes en højhastighedsbane. 

Anders Kühnau, formand for Kattegatkomitéen, har denne kommentar til dannelsen af Den nye Kattegatkomite:

»I et demokratisk samfund står det enhver frit for at slutte sig sammen i foreninger. Jeg noterer mig, at mens Kattegatkomitéen arbejder for en fast forbindelse mellem Jylland og Sjælland, er den nye komité imod forbindelsen. Det er naturligt, at meninger brydes, derfor håber jeg også, at vi kan få en dialog med den nye komité«.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08