23948sdkhjf

Moelven tjener igen penge

Trævarekoncernen hentede 19 mio. NOK på driften i årets første kvartal. Det er 45 mio. bedre end i den tilsvarende periode året før.
I et kvartal, som normalt er præget af lavsæson, er det – på baggrund af et generelt højere aktivitetsniveau og tilfredsstillende driftsforhold – lykkedes for Moelven at opnå et positivt resultat.

Driftsindtægterne i i årets første tre måneder steg med 212 mio. NOK sammenlignet med samme periode året før og endte på 2.165 mio. NOK.

Koncernchef Hans Rindal glæder sig over, at det igen går den rette vej for Moelven. Han havde dog gerne det et bedre resultat.

- Det er dejligt at se, at vores omsætningsøgning fortsætter, og at vi igen tjener penge. Resultatet er positivt, hvilket jeg er glad for. Det bør dog blive bedre, selvom vi taler om et kvartal i lavsæsonen, siger Rindal.

Tjener på projekter
Hans Rindal forklarer, at det er projektdivisionen Byggesystemer, som står for det meste af indtjeningen.

- Byggesystemer står for en rigtig stor del af resultatet og udviser også en klar fremgang i forhold til sidste år. Ordrebeholdningen er også tilfredsstillende, og det ser ud til at blive et godt år for denne division. Der er stadig tale om lave bruttomarginer for Moelvens savværker, men forbedret intern drift kompenserer for noget af dette, udtaler Rindal.

Når det gælder salget af byggevarer via handelsbranchen, har det været normalt for sæsonen, og koncernchef Hans Rindal tror på, at der bliver tale om en god sommersæson.

Udsigt til forbedret bundlinje
Der forventes ingen snarlig øgning i efterspørgslen efter industritræ i Europa. Positive signaler fra andre områder som Mellemøsten, Nordafrika og USA indikerer dog, at der kan forventes en bedring i markedsbalancen for industritræ på internationalt plan.

Aktiviteterne for Wood-selskaberne i Norge og Sverige forventes at blive opretholdt på et acceptabelt niveau, især inden for ROT-segmentet. Ordrereserven for Byggesystemer sikrer en normal og god aktivitet i andet kvartal.

Samlet forventer bestyrelsen, at koncernens resultat for 2012 bliver bedre end for 2011.

Vigtige begivenheder i kvartalet
Af vigtige begivenheder i årets første kvartal kan nævnes, at tidligere daglig leder, Ingmar Karlsen i Moelven Østerdalsbruket AS, er konstitueret divisionschef i Moelven Timber, efter at Johan Padel opsagde sin stilling i slutningen af marts måned. Padel bliver ny koncernchef hos konkurrenten Setra Group AB i Sverige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062