23948sdkhjf

Nye standarder i Guldborgsund og Lolland

Business LF skal med en første vurdering af virksomheders henvendelse inden for 24 timer sætte nye standarder for, hvor hurtig kommunerne kan imødekomme erhvervslivet.
Lolland og Guldborgsund kommuners erhvervsservice vil ved at samle sig i Business LF give erhvervslivet én indgang til kommunen, bedømme alle henvendelser inden for 24 timer og holde det første møde med virksomheden inden for tre døgn.

- Dansk Byggeri vil gerne rose initiativet, hvor der kun er én indgang til kommunen. Men det er vigtigt, at det også føles som én indgang i praksis, så det ikke bare går hen og bliver et nyt omstillingskontor, siger Lea Stentoft.

Kan gøre en stor forskel
Dansk Byggeri holder løbende øje med kommunernes responstider på sagsbehandling af for eksempel byggesager og andre henvendelser fra erhvervslivet til kommunerne.

- Hvis Lolland og Guldborgsund kan leve op til deres egne mål og levere den service, de lægger op til, så kommer det til at gøre en kæmpe forskel for det lokale erhvervsliv. En så hurtig ekspedition vil både fastholde de nuværende virksomheder og tiltrække nye til området, siger Lea Stentoft.

Blik på Femern Bælt
Og det kommer der til at være brug for i fremtiden.

- Netop i forhold til at gøre klar til byggeriet af Femern Bælt, så gør det en forskel, at kommunerne i området er effektive og imødekommende, når der fx skal bygges en betonfabrik, anlægges en havn eller andre ting, der skal byggemodne området. Stor ros til de to kommuners initiativ, siger Lea Stentoft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078