Hillerød Storcenter - eller planerne om det store indkøbscenter på Møllegrunden i Hillerød - er stødt på endnu en forhindring. Det skriver sn.dk.
Naturstyrelsen har i et brev til en borgergruppe skrevet, at detailhandel ikke indgår i revisionen af Fingerplanen. Dermed ser folkene bag centerplanerne, der netop håbede at den aktuelle revision af Fingerplanen kunne bane vejen for det 85.000 m² store center, ud til at få endnu et problem at slås med.
Ved Hillerød Kommune er vurderingen af situationen dog en anden.
- Vi regner med, at der kommer et nyt detailhandelsplandirektiv for hovedstadsområdet, som gør, at vi kan lægge det der, siger formanden for Miljø- og Teknikudvalget Tue Tortzen til sn.dk.
Tidligere har Miljø- og Naturklagenævnet kendt en rammelokalplan for projektet for ugyldig. Årsagen var, at Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at butikscentret var for stort i forhold til reglerne, da Møllebrogrunden ligger inden for bymidten.