Klumme: Skomager bliv ved din læst – det betaler sig bedst…
Private vvs-, el- og ventilationsvirksomheder får i stigende grad de store forsyningsselskaber som konkurrenter. Men går det hele nu også rigtigt til?, spørger DS-formand Jim Stjerne Hansen i dagens klumme.
De store forsyningsselskaber er flere steder i landet blevet væsentlige konkurrenter til de private virksomheder i vvs-, el- og ventilationsbranchen.
Forsyningsselskaberne har etableret såkaldte entrepriseafdelinger, og deres priser er ofte helt i bund. Men hvordan hænger det egentligt sammen både at drive et forsyningsmonopol og en kommerciel erhvervsvirksomhed?
Går det nu rigtigt til?
Det gav genlyd i branchen, da DS Håndværk & Industri helt tilbage i 2010 tog bladet fra munden og satte spørgsmålstegn ved især Tre-Fors meget offensive kommercielle strategi med aktiviteter uden for – eller ved siden af – deres kerneområde.
Situationen har desværre ikke ændret sig meget siden. Det var dengang, og er stadig, vores opfattelse, at forsyningsvirksomhederne i flere tilfælde handler mod konkurrencelovgivningen, men vi har ikke kunne få de relevante myndigheder overbevist, og sagen er dermed politisk i højere grad end juridisk. Situationen er naturligvis ikke på nogen måde tilfredsstillende, men samtidigt er det tydeligvis et område, der er meget vanskeligt at gøre noget ved.
I DS Håndværk & Industri er vi store tilhængere af liberaliseringen af energisektoren, men de store elselskaber bør naturligvis ikke kunne benytte deres opsparede egenkapital fra monopoltiden til at udkonkurrere private erhvervsdrivende. Det tror jeg naturligvis heller ikke, at de gør. Jeg går som udgangspunkt ud fra, at Tre-For kører efter bogen - alt andet ville være torskedumt i en så gennemreguleret branche. Men systemerne og pengestrømmene i virksomheden er uigennemskuelige, og jeg kan ikke blive fri for den lille tvivl. Går det nu rigtigt til?
Hvor kommer pengene fra?
På baggrund af offentliggørelsen af Tre-Fors årsresultat med et underskud på et stort tocifret millionbeløb i netop entrepriseafdelingen skrev Fyens Stiftstidende tidligere på måneden, at Tre-For nu vil fyre medarbejdere – fortrinsvis i netop Tre-For Entreprise, hvor 70 ud af 290 medarbejdere mister deres arbejde.
Jeg forventer naturligvis som nævnt, at Tre-For – og andre – kører deres forretning helt efter bogen. Jeg undrer mig bare over, at en virksomhed igennem længere tid kan køre med så store underskud i en entrepriseafdeling, når der jo netop skal være vandtætte skotter mellem forsyningsvirksomheden og de kommercielle aktiviteter. Hvor kommer pengene så fra?
Noget andet er så, om deres offensive kommercielle forretningsstrategi med virksomhedsopkøb, overraskende lave priser på licitationer og storsponsorater både i og uden for egen region er i overensstemmelse med det, vi som forbrugere og samfund er bedst tjent med, og det der i øvrigt var meningen med det politiske forlig om liberaliseringen og den frie kapital i forsyningssektoren, hvor fx Tre-For tjente 1,3 mia. kr. på at sælge deres andel af Elsam.
Vækst for enhver pris?
For mig at se må Tre-For (og andre forsyningsselskaber) se de seneste års debat som et meget kraftigt vink med en vognstang om, at der både blandt politikerne, i erhvervslivet og hos forbrugerne ikke er enighed i den valgte forretningsstrategi.
At de måske skulle gøre som skomageren og blive ved deres læst – og lade de (rigtigt) private virksomheder tage sig af de kommercielle aktiviteter. Det kunne jo også være, at de så slap for gentagne årsresultater med gigantiske underskud i forretningen.
For er det ikke at tage medarbejderne – og kunderne – som gidsler i en unødvendig aggressiv strategi, som kun handler om vækst for enhver pris?
