23948sdkhjf

Anlægsentreprenør mister omsætning, men matcher sidste års resultat

Omsætningen i den familieejede anlægsentreprenør M.J. Eriksson A/S er dalet med 10 pct. fremgår det af virksomhedens nyligt offentliggjorte årsrapport for det skæve regnskabsår 2020/21.

Men trods faldet i omsætning er det lykkedes den Brøndby Strand-baserede virksomhed, som målt på omsætning hører blandt landets største anlægsentreprenører, at lande et resultat på 65,2 mio. kr. - næsten identisk med året forinden, hvor selskabets resultat efter skat og finasielle poster lå på 65,9 mio. kr.

Forventet tilbagegang

Den dalende omsætning var ifølge entreprenørens ledelsesberetning ganske forventelig, mens det stabile resultat kan tilskrives øgede aktiviteter i datterselskabet.

Ledelsen forventer, at det kommende år vil byde på et tilsvarende aktivitetsniveau med udgangspunkt i de allerede planlagte aktiviteter for 2021/22, fremgår det af rapporten.

Bruttoresultatet er faldet med 4,7 mio. kroner fra 95,4 til 90,7 mio. kr.

Resultatet af selskabets primære drift er 46,1 mio. kr. og er dermed faldet med 13,6 mio. kr. i forhold til de 59,7 mio. kr., som virksomheden kunne notere i 2019/20-regnskabet.

M.J. Eriksson A/S
Mio. kroner 2020/21 2019/20
Nettoomsætning 2054,2 2297,7
Bruttoresultat 90,7 95,4
Driftsresultat 46,1 59,7
Resultat før skat 65,2 65,9
Årets resultat 53,6 52,2
Egenkapital 537,9 524
Antal ansatte (gnsnit) 609 625
Regnskabet er afsluttet 30. juni 2021
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125