23948sdkhjf

Pitzner Gruppen på storindkøb

- Det er vigtigt at turde investere og tænke fremad, siger adm. direktør Ole Wamsler fra Pitzner, som netop har investeret 23 mio. kr. i sin maskinpark.
Pitzner Gruppen har købt 45 højteknologiske JLG bomlifte til en værdi af omkring 23 mio. kr., og virksomheden står dermed bag en af den største ordre på liftområdet i Danmark i den seneste tid.

Ifølge administrerende direktør Ole Wamsler skal investeringen ses i lyset af et ønske om at være med helt fremme i forhold til ny teknologi.

- Ved at holde vores flåde ung, forekommer der færre driftstop og reparationer, hvilket skaber større effektivitet både for os og for vores kunder. I vores branche i dag er det vigtigt at turde investere og tænke fremad – det er på den måde, vi skaber grobunden for vores forretning, siger han.

Et vigtigt signal
I Pitzner har man en klar strategi for liftflåden, som handler om at forøge kapaciteten på alle produktområder.

Med indkøbet af de 45 nye lifte er omkring 50 procent af Pitzners flåde af bomlifte under et par år gammel, og ifølge flådeansvarlig Birger Hansen er det et vigtigt signal at sende markedet:

- Investeringen er del af en langsigtet plan, og her er det ikke et tilfælde, at det er JLG bomlifte, som valget er faldet på. Det er en producent, som gennem en årrække har lavet lifte af meget høj kvalitet, så der spares penge på driften. JLG har derudover et effektivt lokalt serviceapparat her i Danmark, så vores kunder er sikre på hurtig service. Den tryghed har vi prioriteret højt, forklarer han.

Pitzner Gruppen består af selskaberne AGJ Pitzner, Corona Pitzner og VMC Pitzner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078