23948sdkhjf

Kig indenfor på Den Blå Planet

Knap et år inden Den Blå Planet, der skal huse det nye Danmarks Akvarium, åbner inviteres offentligheden indenfor til åbent hus den 19. og 20. maj.
Om knapt et år åbner Den Blå Planet, der skal huse det nye Danmarks Akvarium. Men allerede 19. og 20. maj i år bliver offentligheden inviteret indenfor for at se det usædvanlige byggeri på Amagers kyst tæt på Kastrup Havn.

- Den Blå Planet bryder på mange områder med traditionerne for, hvorledes verdens store akvarier præsenterer sig, og vi har modtaget usædvanlig mange henvendelser fra interesserede, som har ønsket at se byggeriet. De ønsker forsøger vi nu at imødekomme ved at holde åbent hus, siger Bent Frank, der er formand for Bygningsfonden Den Blå Planet, som er bygherre.

Den Blå Planet bliver Nordeuropas største og mest moderne akvarium med en enestående arkitektur. Det er tegnet af arkitektfirmaet 3XN som en hvirvelstrøm, og bygningsværket vil stå som en markant skulptur ved Øresunds kyst og vil kunne ses af alle, der ankommer til Danmark til lands, til vands eller i luften. Når akvariet står færdigt i foråret 2013 vil det årligt blive besøgt af ca. 700.000 gæster, og det bliver dermed en af Danmarks fem største turistattraktioner.

Bent Frank understreger, at på grund af den store interesse, er det nødvendigt at tilmelde sig på forhånd via Den Blå Planets hjemmeside, som også indeholder praktiske oplysninger om arrangementet.

Fakta:
Byggeriet af ”Den Blå Planet”, som er tegnet af 3XN, blev indledt med første spadestik i oktober 2010. Akvariet skal stå klar til indvielse i foråret 2013.

• E. Pihl & Søn: Apterings-entreprisen på det næsten 10.000 m² store byggeri
• Hoffmann A/S: Installationsentreprisen
• Brøndum A/S: Underleverandør af VVS- og ventilationsarbejderne
• MT Højgaard A/S: Råhus, byggeplads samt jord- og anlægsarbejder
• Kai Andersen A/S: Tag- og facadeentreprise
• Advanced Aquarium Technologies: Aakvarie-teknik

Læs mere om: 3XN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109