23948sdkhjf

Nye krav til entreprenørerne på Fynske Motorvej: Klimadokumentation, tak

Når entreprenørerne arbejder med udbygningen af Fynske Motorvej for Vejdirektoratet, skal de samtidig for de enkelte produkter, som anvendes ved byggeriet, dokumentere klima- og miljøaftrykket for produktet.

Entreprenøren på udbygning af Fynske Motorvej, M. J. Eriksson, har til dato afleveret flere EPD’er på byggematerialer, blandt andet på plastrør og armeringsnet, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse. Med EPD'ere for de anvendte byggematerialer skal entreprenøren dokumentere den samlede miljøpåvirkning for de byggematerialer, som indbygges i projektet.

De særlige krav til miljøvaredeklarationer - Environmental Product Declaration (EPD) - blev stillet allerede i udbudsfasen som led i et pilotprojekt hos Vejdirektoratet. Dokumentationen skal bruges som grundlag for at kunne opstille krav til klima- og miljøaftrykket for de kommende anlægsprojekter.

Fakta: EPD

  • EPD, Environmental Product Declaration, kaldes på dansk miljøvaredeklarationer.
  • EPD’er laves på baggrund af en livscyklusvurdering (LCA).
  • EPD’er skal være udført i overensstemmelse med standarden EN15804.
  • Resultaterne verificeres af en tredjepart, inden EPD’en offentliggøres i en database.
  • At en EPD er udført i overensstemmelse med standarden og er tredjepartsverificeret gør at vi i højere grad kan acceptere den som værende objektiv.

– Vi arbejder i Vejdirektoratet i disse år målrettet på at udvikle metoder til at indbygge specifikke klimakrav i vores anlægsprojekter, ikke mindst med tanke på de mange store vejprojekter, som vi skal gennemføre i de kommende år, fortæller områdechef Gert Ahé fra Vejdirektoratet i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Nu gennemfører vi dette pilotprojekt på Fynske Motorvej, og det giver os forhåbentlig rigtig gode erfaringer, som vi kan bygge videre på.

Udover at få erfaringer med anvendelse af miljøvaredeklarationer er det lige så vigtigt for pilotprojektet at få en base-line for materialernes klimaaftryk til brug på fremtidige anlægsprojekter, så der er noget at måle op imod. 

Det store billede 

Ifølge Gert Ahé skal brugen af EPD´er ses som et led i en større indsats for en grøn omstilling af Vejdirektoratets aktiviteter i bygge- og anlægssektoren. 

– Det er mange forskellige indsatser – store som små - der skal bidrage til den reduktion i Danmark blandt andet også vores entreprenører. Vi har løbende været i dialog med brancherne om krav til EPD’er, og vi ser i stigende grad tilslutning til, at vi sammen lykkedes med dette, siger han.

– Det er ikke en nem opgave at påvise klima- og miljøpåvirkningen af materialer, hverken for entreprenøren eller os som bygherre. Når dette projekt er afsluttet, vil vi evaluere pilotprojektet og se på hvordan det giver størst værdi at implementere EPD’er i vores fremtidige udbud, siger Mike Boesen senior projektleder, og ansvarlig for udbygning af Fynske Motorvej.  

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115