Renoveringen af Lyngby Svømmehal ventes snart sendt i udbud. Kultur- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog torsdag, at sætte gang i renoveringsprojektet. Det skriver lokalavisen.dk.
Der er afsat samlet 9,4 mio. kr. til renoveringen, der vil blive sendt i udbud. Rammen omfatter blandt andet etablering af et 6 x 10 meter varmtvandsbassin, der kan bruges til en bred vifte af formål for både offentlige svømmere og foreningsbrugere. Bassinet skal opføres under eget tag i tilknytning til svømmehallen, da dette er det økonomisk mest favorable.
Hertil kommer modernisering af omklædningsrum for 800.000 kr. samt en række mindre investeringer i belysning, materiel og lignende.