23948sdkhjf

Undren over skærpede krav til installationer

Udsigten til skærpede krav til installationsvirksomheder, der arbejder med brandvarsling og -ventilation, er ikke hensigtsmæssig, mener Tekniq.
Hvis det står til Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) skal virksomheder, som udfører installationer til brandvarsling samt brandventilation i fremtiden certificeres og godkendes. DBI ønsker derudover flere skærpede bestemmelser indført i sine retningslinjer 001, 002 og 003. Det skriver Tekniq.dk.

Det fremgår af et udkast til nye DBI-retningslinjer, der bliver mødt med kritik fra blandt andet Tekniq.

- De foreslåede ændringer vil få vidtrækkende og uheldige konsekvenser for de installationsvirksomheder, som arbejder med brandvarsling af personer, der befinder sig i bygninger, hvad enten det drejer sig om tone eller tale. Det samme gælder for virksomheder, der laver installationer til brandventilation. Udkastet til revision af retningslinjerne er ikke tænkt ordentligt igennem og har en række løse ender. De indebærer, at virksomheder, som installerer brandventilation og varslingsanlæg, skal godkendes efter samme retningslinjer, som vi i dag kender på ABA-området, siger Claus Pinholt, der er formand for aktivitetsudvalget i Sikringsgruppen under Tekniq.

Ingen værditilvækst ved skærpelserne
Kravene fra DBI til virksomheder, der ønsker at blive registreret på en godkendt liste for firmaer, som udfører ABA-installationer, indebærer, at virksomheden både er certificeret og efterfølgende godkendt af DBI.

Tekniq finder, at en ABA-certificering på grundlag af ISO 9001-standarden uden efterfølgende godkendelse er tilstrækkelig. Og da hverken installatører eller kunder opnår værditilvækst ved DBIs forslåede skærpelser kan Claus Pinholt ikke se det hensigtsmæssige derved.

Da DBI ikke har myndighedsbeføjelser og alene beskriver retningslinjer, som kan danne norm for installationsbranchen, dens kunder mfl., har de berørte parter og DBI nu indledt en dialog om udkastet til nye retningslinjer.

Flere krav
DBIs foreslåede revision af retningslinjerne for installation af varslingsanlæg og brandventilation indeholder - ud over godkendelse og certificering - blandt andet:
• Krav om, at også underentreprenører skal have en godkendelse.
• At der indføres en logbog for installationen.
• At der i virksomheden skal udpeges en fagleder.
• Og at montøren har særlige kvalifikationer.
• Specifikke betingelser til de systemer og komponenter, der anvendes ved installation af vandtågeanlæg, eltavler til sprinkleranlæg og varslingssystemer.
• Krav om nationale test af komponenter og systemer, hvor der ikke findes en fælles EU-standard.

Endelig foreslår DBI, at installationer til brandventilation beskrives bedre. F.eks. i forhold til røgudvikling og fejltilstande, samt at installatøren skal lave den endelige CE-mærkning af anlægget.

Kilde: Tekniq
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094