23948sdkhjf

Stort Jönsson-projekt runder milepæl

Landets største, aktuelle plejehjemsbyggeri går nu ind i sidste fase. Omsorgscenter Fælledgården på Østerbro i København gennemgår en total ombygning for knapt 400 mio. kr.
Et byggeri for fremtiden. En milepæl. Et nyt flagskib for vores boligtilbud til landets ældste borgere.

Roserne faldt tæt, da Københavns Kommune, Omsorgscenter Fælledgården og KAB sammen med over hundrede gæster satte kransen på stage over plejehjemmet, hvor Jönsson er totalentreprenør på den omfattende ombygning.

- Vi gør op med idéen om, at boliger på plejehjem skal være små og uden komfort, og det nye Omsorgscenter Fællesgården kommer til at stå som en milepæl, der sætter helt nye normer for indretningen af fremtidens plejehjem, forudsagde direktør Jesper Nygård fra KAB, der som byggeforretningsfører står i spidsen for den aktuelle forvandling af Omsorgscenter Fælledgården.

Et nyt hus
Det nye Omsorgscenter Fælledgården, der ombygges til 193 store, veludstyrede boliger, spiller op til det omgivende, tætte bykvarter fra starten af sidste århundrede med nye, lette facader i skiffer, mens facaderne mod det nye grønne fællesområde mellem bygningerne fremstår pudsede og lyse.

- Vi kalder det en renovering, men det er lige så meget et nybyggeri, der i et opgør med små og minimalistisk indrettede plejehjemsboliger sprudler af innovativ idéudvikling, siger projektchef Per J. Jensen fra Jönsson og pointerer, at kun de bærende konstruktioner står tilbage, når det nye Omsorgscenter Fælledgården til december slår dørene op.

- Husets oprindelige indretning stod i vejen for bygherrens krav om indretning af store, tidsvarende og velisolerede boliger i et grønt miljø. Derfor startede vi med at nedbryde alle indvendige konstruktioner, så kun bærende konstruktioner og etagedæk stod tilbage, inden vi tog fat på genopbygning og nyindretning af plejecentrets to parallelle huse, forklarer han.

Grønt tag, solceller og haveanlæg
Per J. Jensen fortæller videre, at forvandlingen af Plejecenter Fælledgården også omfatter ny mellembygning med hovedindgang samt en ny tagetage med indbyggede altaner, græstag og solceller.

I alt knapt 18.000 kvadratmeter fem og seks etagers kvalitetsbyggeri i energiklasse 2015.

- Hele projektet bærer tydeligt præg af, at man fra bygherrens side har ønsket at hensynet til hjemlighed, æstetik og kvalitet går forud for byggeprisen. Blandt andet er alle vinduesrammer og håndlister i eg, der er massive trægulve overalt, og næsten alle boliger får egen altan med plads til bord og stole. Men derudover får de kommende beboere direkte adgang til deres eget grønne åndehul på det tæt bebyggede Østerbro, fortæller projektlederen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078