23948sdkhjf

Byggeportal vil formidle solcelleopgaver

En portal, som beskæftiger sig med formidling af projekter indenfor solcelleanlæg, er nyeste tiltag fra folkene bag succesfuld online-formidler af byggeopgaver.
En stigning i efterspørgslen på solcelleanlæg har nu givet liv til en ny internetportal, som har til formål at formidle byggeopgaver inden for solcelleanlæg.

Bag portalen Gratissolcelletilbud.dk står de samme folk, som i 2004 lancerede Gratisbyggetilbud, der formidler byggeopgaver via internettet. Meningen med den nye side er da også, at imødekomme den stigende interesse, som danskerne viser for solenergi.

Udviklingen taler da også for sig selv. Alene i de tre første måneder af 2012 er der blevet installeret så mange solceller og solcelleanlæg herhjemme, at den samlede effekt af solcelleanlæg på det private marked er blevet mere end fordoblet i forhold til 2011, som ellers havde sprunget alle rekorder for solceller og solcelleanlæg.

Samme simple koncept
Portalen gratissolcelletilbud.dk er bygget op om det samme koncept, som har gjort gratisbyggetilbud populært blandt virksomheder og bygherrer. Brugeren udfylder en formular, hvor opgaven beskrives, og så̊ formidler internetportalen opgaven til tre forskellige relevante virksomheder, som hver især kommer med et uforpligtigende tilbud.

- Det er vores filosofi i Gratisbyggetilbud.dk, at det skal være så̊ enkelt og tidsbesparende som muligt at finde de rigtige samarbejdspartnere og håndværkere til et projekt. Den tanke har vi overført direkte til Gratissolcelletilbud, hvor vi så̊ bare for alvor sætter fokus på projekter inden for solcelleanlæg, siger Michael Jacobsen, der er administrerende direktør for Gratisbyggetilbud.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.206