Planerne om en ombygning af Hillerød Station blev droppet som del af trafikforliget, da beregninger viste, at det ville koste 300 mio. kr.
Nyt overslag, som Cowi har udarbejdet, viser dog, at det snarer vil være en tiendedel af den oprindelige pris. Nemlig 29 mio. kr. Ombygningen kan derfor meget vel komme på tale igen. Det skriver sn.dk.
- Det er klart, at det er meget nemmere og inden for rækkevidde. Selvfølgelig vil det her indgå i prioriteringen og diskussionen, men det er ikke det eneste sted, vi får ønsker fra. Det er en benhård prioritering, siger transportminister Henrik Dam Kristensen ifølge sn.dk om de nye beregninger.
Ombygningen skal gøre det muligt at komme nordfra gennem Hillerød Station til sygehuset syd for byen uden at skifte.