23948sdkhjf

Lystfisker-klage bremser december-udbud af renseanlæg på Nyt OUH

Spildevand fra et hospital indeholder alt fra afføring over medicinrester og køkkenvand. Til at rense den slags skal Nyt OUH, Odenses nye supersygehus, have sit eget renseanlæg med en kapacitet på cirka 500.000 liter i døgnet. 

Men stik imod planerne sender kommer det avancerede renseanlæg ikke i udbud december måned. En klage fra Danmarks Sportsfiskerforbund over den udledningstilladelse, som Odense Kommune har udstedt, sætter processen i stå. Det skriver Fyens.dk.

– Det er et projekt til 30-40 millioner. Vi sender ikke så dyrt et projekt i udbud, når vi ikke ved, hvor vi står, og hvad vi kan eller skal bygge. Det er miljø- og fødevareklagenævnet, der skal behandle klagen, og det kan i bedste fald tage et halvt år - i værste mere end to, før de har gjort det, siger Bjarne Brisson, projektleder på Nyt OUH, til avisen

Renseanlægget skal opføres i hospitalets teknikby, der også rummer nødstrømsanlæg og køleanlæg. Efter anlægsudgifter på op mod 40 mio. kr. kommer 6 mio. kr. årligt til drift. 

Dobbelt pris

Det kommende renseanlæg skal rense 500.000 liter spildevand i døgnet. Planen er at lede det rensede vand ud i regnvandsbassiner og derfra videre til Killerup Rende, Lindved Å og Odense Å, hvorfra det ender i Odense Fjord. 

I stedet vil sportsfiskerforeningen en model, som Nyt OUH tidligere har arbejdet ud fra, hvor det rensede spildevand i stedet sendes via det kommunale rensningsanlæg Ejby Mølle og så til Odense Å.

Grundet udgifter til vandafledning vil denne løsning vil ifølge Nyt OUH koste det dobbelte af renseanlægsløsningen, som nu er blevet bremset af klagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094