23948sdkhjf

Prominent besøg i Danmark til efteråret

I forbindelse med Building Green i København præsenterer den indiske storentreprenør Ranbir Saran Das sit næste enorme bæredygtige byudviklingsprojekt til 90 mia. dollars.
Ranbir Saran Das er chef for Fairwood Inc., der er én af Indien største virksomheder.

Han brænder for bæredygtig byudvikling, men orker ikke at bruge tid på flere langsigtede hensigtserklæringer om en stor forkromet global bæredygtig løsning.

Ranbir Saran Das har derfor, sammen med bl.a. regeringerne i Indien og Japan, taget sagen op og er påbegyndt udviklingen af The Delhi Mumbai Industrial Corridor. Et projekt der skal binde hovedstaden Delhi sammen med det økonomiske kraftcenter i Mumbai.

Den korte version af projektet er anlægning af 24 byer samt tilhørende infrastruktur over de 1.500 km der adskiller de to byer.

Den voldsomme urbanisering i Indien koster på klimaregnskabet. Beregninger viser stigninger på op til 700 procent i udledning af drivhusgasser. Anvendes der imidlertid den nyeste kendte grønne teknologi på dette projekt, vil man omvendt se udledning markant under det niveau, man har i vestlige storbyer i dag.

I kraft af sin Councilor status i organisationen Green Growth Leaders, der er et samarbejde mellem Mandag Morgen, Realdania, Dong Energy og Københavns kommune, har det været muligt at få Ranbir Saran Das til Danmark for at tale om det ambitiøse projekt.

Blandt indlægsholderne på Building Green den 10. og 11. oktober er også klima- og energiminister Martin Lidegaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094