23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kombinerer elektrikeruddannelsen og studenterhuen

Uddannelsescentret Tradium lancerer nu eux-elektrikeruddannelsen, der giver både svendebrev og studentereksamen - og dermed adgang til uddannelser som bl.a. el-installatør.

Eux-elektrikeruddannelsen har studiestart efter sommerferien ved Tradium på Blommevej 40 i Randers.

Eux-elektriker er – ligesom eux-tømrer, der har stor succes – en ungdomsuddannelse på gymnasialt niveau, som kan tages i erhvervsuddannelserne. Uddannelsen giver eleverne på erhvervsskolerne adgang til de videregående uddannelser på lige fod med gymnasie- og hf-elever.

Som eux-elektriker kan man på 4 år og 7 mdr. opnå både svendebrev og studentereksamen – og dermed direkte adgang til videregående uddannelser, bl.a. ingeniør, el-installatør og teknolog.

- Tradium i Randers tilbyder nu også denne mulighed til de elever, som starter på vores grundforløb i indgangen strøm, styring og it til august. Det sker i et samarbejde med Tradiums eux-tømreruddannelse samt Aarhus Tech, som står for de efterfølgende skoleophold, siger teamkoordinator Peter Toubøl fra Tradiums el-afdeling.

Svendebrev + studenterhue

Oprettelsen af eux-elektriker sker blandt andet i erkendelse af, at mange unge har svært at vælge ungdomsuddannelse. Skal det være en praktisk orienteret erhvervsuddannelse? Eller skal det være en boglig, gymnasial uddannelse?

- Kommende elever på Tradiums gymnasielinje, eux-elektriker, kan nu få begge dele – og dermed både svendebrev og studenterhue i én og samme uddannelse. Det betyder, at man bliver uddannet som elektriker, men samtidig har mulighed for at læse videre enten med det samme eller når man har arbejdet nogle år som elektriker. Denne kombination af praktisk erfaring og boglig viden er meget efterspurgt i erhvervslivet, som mangler dygtige håndværkere og teknikere, som både kan bruge hænder og hoved. Dermed giver eux-elektrikeruddannelsen også mange spændende jobmuligheder, siger teamkoordinator Peter Toubøl fra Tradiums el-afdeling.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11