23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hurtig succes for elementproducent

Nordisk Element ApS startede produktionen af elementer i træ til vægge og facader i april. Sjællandsk slagssucces har medført nyansættelser og udvidelse af lejemålet.

Produktion og montage af elementer i træ til vægge og facader er en succeshistorie for Nordisk Element ApS i Sindal. Det skriver Hjørring Nyt.

Siden produktionsstart i april er medarbejderstaben udvidet med ni mand i løbet af en måned. En udvikling som har medført en en fordobling af det første lejemål, så firmaet i dag råder over 1.000 m².

Opgaverne hentes i vidt omfang på Sjælland, hvor den ene medejer og direktør Henning Linnebjerg tidligere drev HL Bygherrerådgivning. Senest er leveret og monteret træelementer til 49 boliger i Herlev.

Udsigt til tredobling

Nordisk Element står nu overfor nok en udvidelse. Endnu engang takket være en ordre på Sjælland. Denne gang til 40 plejeboliger i Høje Taastrup:

- Det er en ordre til 40 mio. kr., og de 40 boliger bliver bygget som bokse med indbyggede installationer. Når vi skal i gang med at bygge boksene, kommer vi nok op på et behov for at leje 3.000 m², siger direktør og firmaets anden partnere, Per Gaihede, til Hjørring Nyt.

Ordren omfatter produktion, levering og færdigmontering af elementer til de 40 plejeboliger til Boligforeningen 3Bs plejeboliger på Taastrup Torv i Høje Taastrup.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093