23948sdkhjf

MT Højgaard totalentreprenør på sundhedshus

Når det nye sundhedshus i Hurup bygges kan lokale virksomheder blive inddraget i byggeriet. Entreprenøren M.T. Højgaard skal begynde det klimavenlige byggeri i efteråret.
M.T. Højgaard er blevet godkendt som totalentreprenør på byggeriet af nyt sundhedshus i Hurup af forretningsudvalget i Region Nordjylland.

Fordi Region Nordjylland også er klimaregion kan det betyde, at lokale virksomheder skal bidrage med materialer til byggeriet.

- Klimamærkning sikrer, at Regionen bygger bæredygtigt byggeri. Og selvom vi laver et udbud, der sikrer forretningsmæssige lige vilkår for firmaer, så kan ordningen med klimamærkning netop sikre, at den valgte entreprenør skal bruge lokale ressourcer fra firmaer i Thy, siger Mogens Nørgård, regionsrådsmedlem og formand for den politiske styregruppe.

Behandlerhuset er den første anlægsopgave, hvor Regionen har stillet krav om at få byggeriet klimamærket med henblik på at opfylde de nationale energikrav i 2020.

Stor interesse i projektet
Der har været stor interesse fra en lang række firmaer for at deltage i byggeriet, her i blandt lokale virksomheder. Der kom anmodninger fra 30 rådgivergrupper, der alle opfyldte de stillede krav. Ved totalentrepriseudbuddet ønskede 18 totalentreprenører at blive prækvalificerede.

Fem rådgivere og totalentreprenører har været prækvalificerede til at give bud på totalentreprisen.

Sundhedshuset giver plads til syv til ni alment praktiserende læger, og byggeriet skal stå færdigt i september 2013.

Finansieringen skal endeligt godkendes af Regionsrådet på dets kommende møde. Der lægges op til at fremrykke en bevilling på 28,3 mio. kr. fra 2013 til 2012 til finansieringen af byggeriet. Regionsrådet har allerede frigivet 1,2 mio. kr. Den samlede bevilling er på 29,5 mio. kr. Staten har givet et tilskud på 15,37 mio. kr. til projektet og de resterende 14,13 mio. kr. skal finansieres af regionale midler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125