23948sdkhjf

Byggebranchen mangler afgørende viden om radonsikring

Jackon har gennem mange år i byggebranchen erfaret, at der grundet mangelfuld information og en lang række misforståelser er behov for oplysning om korrekt og bygbar radonsikring blandt både udførende og projekterende.

”Den manglende viden på området betyder, at radon florerer i vores bygningsmasse som en økonomisk og sundhedsmæssig tikkende bombe. Yderligere udfordres vidensniveauet i branchen af, at der eksisterer en lang række myter på området,” siger Martin Bendix, projektrådgiver hos Jackon Danmark A/S.

Som en af de førende leverandører af radonsikring i Danmark har Jackon opbygget kvalificeret viden om radons påvirkning af indeklima og sundhed samt løsninger, der sikrer mod indtrængning. Af Bygningsreglementet §332 fremgår krav til et maksimalt radonindhold i indeklimaet på 100 Bq/m3 for byggeri, hvor personer opholder sig. Dette krav, som har været gældende siden 2010, skal være opretholdt i hele bygningens levetid.

Vores bygningsmasse fungerer som en radonstøvsuger

Radon trænger ind i vores boliger via revner og sprækker pga. den trykforskel, der er inde i boligen og under boligen. Det betyder, at vores bygningsmasse fungerer som en radonstøvsuger. Radon sætter sig på mikropartikler såsom støv og røg. Når først radonpartiklerne er nået ned i lungerne, udgiver de radioaktiv stråling, der senere kan forårsage lungekræft.

Jackon anbefaler to radonløsninger

Det foreskrives, at man radonsikrer en bygning ved enten tætning eller trykudligning. Jackon anbefaler, at begge metoder anvendes, da virksomheden ser mange eksempler på, at særligt de tyndere radonfolier enten fejlmonteres eller går i stykker, mens byggearbejdet pågår.

Til tætning mod radon anbefaler Jackon, Jackon Radon Solution, som er en totalløsning indeholdende en slidstræk foliemembran (radondug) med tilbehør.

Til trykudligning anbefaler Jackon, Jackon Radon Plade og Jackon Radon Connect, som den absolut mest effektive og anbefales værdige løsning, fordi den aktivt trækker radon ud af bygningen. Samtidig er den bygbar og nem at lægge.

”Der kan opstå udfordringer med sikringen af radondugen, når der er forskellige faggrupper inde over et projekt. VVS’eren kan komme til at gennemhulle anlægsentreprenørens radonsikring uvidende om, at dette lukker radon ind i bygningen. Det kan også forekomme, at elektrikeren laver huller i dugen, når der føres strøm og efterfølgende glemmer at tætne den. Vi ser også eksempler på, at nogle skærer hul i dugen, hvis der er kommet vand på den for at slippe vandet ud og glemmer at tætne den. Det er derfor en udsat foranstaltning, hvor det ret sent i byggeprocessen kan gå helt galt. Derfor anbefaler vi altid at etablere et suglag med Jackon Radon Plade og Jackon Radon Connect, som en ekstra foranstaltning og garanti for at et forøget radonniveau altid kan nedbringes. Løsningen er bygbar og teknisk god. Entreprenøren, der skal lægge pladen, lægger isolering ovenpå med det samme, så ingen andre faggrupper kan komme til at ødelægge den. Jackon Radon Connect sikrer samtidig korrekt placering af aftræksrøret,” fortæller Martin Bendix.

Jackon radondug kommer med en systemgaranti på 50 år ved korrekt montering. Radonspærren er testet af SINTEF, der sætter strenge krav til robusthed af materialet.

Effekten af Jackon Radon Plade er eftervist af SBi. Levetiden for radonpladen i EPS er 60 år iht. Jackons EPD. Korrekt indbygget EPS forventes at have samme levetid som den bygningsdel, det indbygges i.

”Vi har en komplet testet løsning til både tætning af huset mod undergrunden og til etablering af aktivt suglag. Jackons radondug er af robust kvalitet. Entreprenøren har dermed nemmere ved at arbejde med den og skal ikke være nervøs for, at den umiddelbart går i stykker. Dugen i sig selv kan være nok, men kommer der brud eller fejl i monteringen, giver Jackon Radon Plade og Jackon Radon Connect en ekstra tryghed. Vi anbefaler derfor altid disse løsninger sammen – men at man som minimum altid benytter radonpladen. Med suglaget kan man efterregulere, hvis der bliver for høje koncentrationer af radon i indeklimaet. Jackon Radon Plade består af kanaler, som leder radon hen til aftræksrøret, så man sikrer, at radon ryger den rigtige vej ud fremfor op i huset,” siger Torben Sørensen, salgschef hos Jackon Danmark A/S.

Det kan blive en dyr fornøjelse at glemme radonsikringen

Flere og flere bliver oplyste om, hvad radon er, og hvordan det påvirker vores helbred og flere ved, at man nemt og billigt kan få lavet en måling af radonindholdet i indeklimaet. Viser det sig, at radonniveauet overskrider Bygningsreglementets grænseværdi på 100 Bq/m³, vil man skubbe ansvaret bagud til dem, der har bygget bygningen. I bedste tilfælde vil det koste det dobbelte af, hvad en radonløsning fra start af ville have kostet og i værste fald 10-20 gange mere.

”Den der er står med ansvaret for byggeriet løber en stor økonomisk risiko ved enten at undlade radonsikringen eller ved at udføre radonsikring, der ikke er bygget korrekt. Sker det, står man med en tikkende bombe, som man kan blive stillet til ansvar for om ét, fem eller ti år. I byggebranchen hersker der en række misforståelser om radonsikring. Mange tror, at et solidt betondæk er nok til at radonsikre en bygning, men er uvidende om de krav, der skal overholdes. Jackons erfaring er, at de fleste entreprenører overholder tre ud af fire anbefalinger til dette. Som regel overholdes krav til tykkelsen, styrken og til revnearmering i betondæk. Sjældent overholdes SBi’s anbefaling om feltstørrelser på 25-30 m2 med dilatationsfuger og membran i alle feltsamlinger. Det er endnu ikke lykkes os at finde et projekt, der overholder denne anbefaling, så svindrevner undgås,” slutter Martin Bendix.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081