Den 60-årige Niels Nilausen er ansat som servicechef-erhverv for Poul Sejr Nielsen vvs’ serviceafdeling.
Han skal der bruge sin mangeårige erfaring til at opbygge en ny, stærk organisation til erhvervsservice, som kan betjene virksomhedskunder.
Niels Nilausen er uddannet vvs-installatør og autoriseret gas- og vandmester og har mange års erfaring som servicechef blandt andet hos John Jensen VVS og ENCO.
Poul Sejr Nielsens serviceafdeling har i dag 20 mand, der udfører vedligehold og nyinstallationer af el, vvs, ventilation mm. for private, boligselskaber og erhverv.