23948sdkhjf

2.500 besøgte byggeplads

Selv om ”Den Blå Planet”, der skal huse det nye Danmarks Akvarium, først åbner næste forår, er offentlighedens interesse for det usædvanlige byggeri overvældende.
At interessen for ”Den Blå Planet” er stor, blev med al tydelighed demonstreret, da over 2.500 mennesker lørdag lagde vejen forbi byggepladsen på Amagers kyst tæt på Kastrup Havn.

De mange besøgende fik adgang til byggepladsen i forbindelse med et stort åbent hus-arrangement lørdag og søndag.

- Det er en udsøgt fornøjelse at være vært ved et arrangement, hvor så mange interesserede og forventningsfulde mennesker møder op, og vi har fået et væld af positive tilkendegivelser fra de besøgende. Bagsiden af medaljen er, at vi desværre kun har mulighed for at modtage godt 2.500 gæster om dagen, og allerede for fjorten dage siden var alle adgangsbilletter afsat, oplyser Bent Frank, formand for Bygningsfonden Den Blå Planet, som er bygherre.

Bliver et fantastisk sted
”Den Blå Planet” bliver Nordeuropas største og mest moderne akvarium med en enestående arkitektur. Det er tegnet af arkitektfirmaet 3XN som en hvirvelstrøm, og bygningsværket vil stå som en markant skulptur ved Øresunds kyst og vil kunne ses af alle, der ankommer til Danmark til lands, til vands eller i luften.

Når akvariet står færdigt i foråret 2013, forventes det årligt at blive besøgt af ca. 700.000 gæster, og det bliver dermed en af Danmarks fem største turistattraktioner. Bygningens bruttoareal bliver på ca. 9.000 kvadratmeter med et udendørs anlæg på 2.000 kvadratmeter plus parkeringsplads.

- Det er utrolig positivt at se den store interesse for ”Den Blå Planet” allerede nu, et år før åbningen. ”Den Blå Planet” bliver et fantastisk sted, der vil stå som et markant arkitektonisk vartegn ikke bare for lokalområdet omkring Amager Strand og Kastrup Havn, men for hele København og Øresundsregionen, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.

Realdania er blandt hovedbidragyderne til projektet. De øvrige er Knud Højgaards Fond, Tårnby Kommune samt Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

DE DELTAGER I BYGGERIET:
Arkitektteam: 3xN, Moe & Brødsgaard

Bygherrerådgiver: PLH Arkitekter med Cowi som underrådgiver

Storentreprise A (jord- og anlægsarbejder, råhusarbejder og byggeplads): MT Højgaard A/S

Storentreprise B (installationsarbejder, herunder el- og vvs): Hoffmann A/S

Storentreprise C (stålentreprisen): Kai Andersen A/S

Storentreprise D (tag- og facadeentreprisen): Kai Andersen A/S

Storentreprise E (apteringsarbejder): E. Pihl & Søn A/S

Storentreprise F1 (udstillingsentreprisen - A/V, film, lyd, udstillingslys): Nordic Rentals A/S

Storentreprise F2 (udstillingsentreprisen - fritstående interaktive opstillinger, demostandere, skilte, infobjælker): Kvorning Design & Kommunikation

Storentreprise F3 (udstillingsentreprisen – fiskemodeller): 10 Tons

Akvarieteknik: Advanced Aqurium Technologies (Australien)

Planteentreprise: Tropical Zoo Plants

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078