23948sdkhjf

Oplevelsescenter klar til udvidelse

Med en bevilling på 4 mio. kr. kan Bornholms Middelaldercenter indlede 1. etape af et projekt, som blandt andet omfatter en ny udstillingsbygning.
Bornholms Middelaldercenter har fået bevilliget 4 mio. kr. til et stort udbygningsprojekt fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Det skriver P4 Bornholm.

Historama-projektet er projekteret med ca. 3.500 m² og delt op i fire isolerede underetaper. Hver etape kommer til at bestå at en isoleret bygning, der indeholder hver sit tematiserede oplevelseselement. Det samlede projekt forventes at blive etableret over en periode på 10 år. Hver etape opføres uafhængigt fra de andre, og i det tempo der kan skaffes finansiering til anlæg og indhold.

De 4 mio. kr. giver centret mulighed for at gennemføre 1. etape, som består af en ny bygning der indeholder en ny hovedindgang samt indendørs udstillings- og aktivitetsområder. Desuden etableres nye forbedrede rammer for museumsbutik og café.

- Bornholms Middelaldercenter kan dermed byde på bedre udstillinger og flere oplevelsesaktiviteter, fortæller centrets leder, Niels Erik Rasmussen, til P4 Bornholm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078