23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Cembrit opruster i salgsafdelingen

Henrik Risager Andersen er blevet forfremmet til salgschef i Cembrit. To af virksomhedens øvrige medarbejdere har også fået nye titler.
Henrik Risager Andersen

er med virkning fra 1. maj 2012 forfremmet til ny salgschef for forhandlersalg i Cembrit.

I den nyoprettede stilling som salgschef vil 41-årige Henrik Risager Andersen i samarbejde med Cembrits forhandlerkonsulenter få til opgave at koordinere aktiviteterne vedr. salg til forhandlere. Stillingen er oprettet som et strategisk skridt i en styrkelse af Cembrits salgsindsats, hvor ansvaret for eksternt salg opdeles i forhandlersalg og projektsalg.

Henrik Risager Andersen blev udlært murer i 1991 og færdiggjorde i 2007 akademi-merkonom-uddannelsen i international markedsføring. Derudover har han en MBA i forhandlingsteknik.

Henrik tiltrådte i første omgang en stilling som salgskonsulent i Cembrit i 1997, men startede egen virksomhed – murer- & ingeniørfirmaet Risager & Thisgaard – i 2000. I 2004 var han tilbage ved Cembrit som salgskonsulent, hvilket også er den stilling, han netop er fratrådt.

Ny salgskoordinator og ny salgskonsulent

Desuden er

Maj-Britt Møller

, 41 år, tiltrådt som ny salgskoordinator i Ekstern Salg pr 1. maj 2012. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor Maj-Britt Møllers primære ansvarsområde bliver udvikling af Cembrits CRM-system samt opfølgning på kundeaktiviteter. Stillingen er et strategisk skridt i forbindelse med opnåelse af en stærkere intern salgsbackup-funktion.

Maj-Britt Møller er uddannet eksportingeniør med specialisering i byggelinjen. Hun har senere arbejdet som ingeniør både ved Unicon Beton, Lilleheden Limtræ, DS Stålkonstruktion og Cembrit Holding. Hun startede sin karriere hos Cembrit i 2005 som teknisk rådgiver/ingeniør i Teknisk Afdeling.

Endelig er

Troels Brix Nielsen

, 26 år, tiltrådt som ny salgskonsulent i Ekstern Salg pr. 1. maj 2012. I stillingen vil han stå for uddannelse af håndværkere i Cembrits produkter, herunder James Hardie-produkter, for dermed at sikre, at tømremestrene får størst muligt produktkendskab.

Troels Brix Nielsen er uddannet salgsassistent ved Schmolz+Bickenbach i Nørresundby i 2007, hvorefter han fortsatte sin karriere som salgsassistent i Intern Salg ved Cembrit. Han er netop ved at afslutte en videreuddannelse, hvor han opnår Graduate Certificate i Business Administration (HD).

Gennem årene har Troels fået stor erfaring med både Cembrits produkter og kunder og har ligeledes afholdt og deltaget i messer og udstillinger i Cembrits forhandlerled.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web02