Lego opgiver at bygge et Lego Brand House, et museum om legetøjsgigantens historie, central i Billund. Et hvert fald for nuværende.
Årsagen til, at planerne er blevet lagt i mølposen, er, at prisen for at erhverve de ni butikker ved Butikstorvet i Billund er for høj. Det fremgår ifølge Jyske Vestkysten og P4 Trekanten af et brev, som er sendt til ejerne omkring torvet:
- Og omkostningerne for at erhverve ejendomme har haft en ikke uvæsentlig indflydelse på beslutningen, skriver Legos ifølge Jyske Vestkysten
Ingen kommentarer
Legos presseafdeling har overfor Vejle Amts Folkeblad ikke ønsket at kommentere på oplysningerne.
- Men hverken Lego eller Kirkbi har planer om at ændre på vedvarende, planlagte investeringer eller ambitionsniveauet i Billund, oplyser pressemedarbejder fra Lego, Roar Rude Trangbæk, til avisen.