23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

VVS-grossist får ny topchef og formand

VVS-grossisten Gottfred Petersens mangeårige ejer, Paul Enevold Jørgensen, stopper som adm. direktør i virksomheden den 2. marts.

Det oplyser virksomheden med hovedsæde i Middelfart i en pressemeddelelse.

Hans afløser bliver Michael Nielsen, som tidligere har haft direktørposter i mindre og mellemstore virksomheder inden for fødevare- og emballageindustrien samt på hobbymarkedet.

Han kom til Gottfred Petersen A/S som COO i oktober 2020 som resultat af en veldefineret vækststrategi i virksomheden.

Formanden stopper også 

Samtidig stopper bestyrelsesformand Kristian Kolding  og udtræder af bestyrelsen. Posten som bestyrelsesformand overtages af Kenneth Bjerregaard, der siden 2006 har været medlem af bestyrelsen i Gottfred Petersen A/S.

Kenneth Bjerregaard har mere end 30 års erfaring fra ledende stillinger i førende danske virksomheder som Danfoss, Lego, Martin Professional og Rockwool Gruppen samt mere end 15 års bestyrelseserfaring i SMV-segmentet.

Herudover vil bestyrelsen blive suppleret med Paul Enevold Jørgensen og endnu et medlem, der har en international kommerciel profil.

Gottfred Petersen A/S

Gottfred Petersen A/S har hovedsæde i Middelfart og har mere end 60 års erfaring i salg af kvalitetsprodukter samt i professionel rådgivning til byggeriet, industrivirksomheder og til de danske VVS-grossister.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125