23948sdkhjf

Aarhusiansk udvikler udvider ejerkredsen

Ejendomsudvikleren 1927 Estate byder tre nye chefer indenfor i partnerkredsen. Det drejer sig om juridisk chef Martin Sohn, teknisk chef Lasse Lindkvist Hansen og administrationschef Ida Mose, som hver især leder en afdeling i firmaet. 

Det oplyser den Risskov-baserede ejendomsudvikler i en pressemeddelelse torsdag. 

De tre nye partnere er kommet til 1927 Estate med en god portion erfaring i bagagen. Lasse Lindkvist Hansen med knap 10 år i alt hos JFP og STB Byg , Martin Sohn med syv års erfaring fra Bech-Bruun, og Ida Mose med eget ejendomsadministrationsselskab. 

1927 Estate gearede i 2019 op til yderligere vækst med adm. direktør Søren Hampen Kristensen i spidsen for en investorgruppe, der overtog 50 pct. af virksomheden. De vækstambitioner bliver yderligere understøttet med de nye partnere, lyder det fra firmaet.

Kort om 1927 Estate

1927 Estate er et markedsorienteret areal- og ejendomsudviklingsselskab med hovedkontor i Risskov.

Selskabet er i dag ejet af 4. og 5. generation samt en ny investorkreds, der tiltrådte i 2019.

Aktuelt har 1927 Estate 2.500 boliger i pipelinen til samarbejdspartnere og egen portefølje.

– At vi nu kan byde yderligere tre velkommen i ejerkredsen er kun glædeligt i vores bestræbelser på at højne kompetenceniveauet yderligere og nå vores ambitiøse og grønne vækstmål, udtaler adm. direktør Søren Hampen Kristensen i pressemeddelelsen. 

Foruden majoritetsejerne og de tre nye partnere består ejerkredsen af Peter Larsen, Tina Linding Lange-Kornbak, Martin Odgaard og Margit Torp.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125