23948sdkhjf

Bramsen afløser Engelbrecht som transportminister

Afløseren for Benny Engelbrecht, der torsdag aften trak sig som transportminister, kommer fra Forsvarsministeriet. 

Trine Bramsen forlader posten som forsvarsminister og udnævnes i stedet til transportminister. Hun bliver samtidig minister for ligestilling, idet ligestillingsområdet samtidig overføres fra Beskæftigelsesministeriet til Transportministeriet. 

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse fredag formiddag.

Skatteminister Morten Bødskov udnævnes til forsvarsminister, og medlem af Folketinget Jeppe Bruus udnævnes til skatteminister.

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Peter Hummelgaard vil herefter fremover benævnes beskæftigelsesminister.

Fokus på CO2-tal  

Benny Engelbrechts exit sent torsdag kom samme aften, som regeringens støtteparti Enhedslisten oplyste, at partiet ikke længere havde tillid til ham som transportminister.

Mistilliden stammer fra en sag om beregninger på CO2-udledning ved anlæg af infrastruktur-projekter, som ikke blev delt med Folketingets partier i forbindelse med forhandling af en aftale sidste sommer.

Forud for sin afsked torsdag var Benny Engelbrecht i to samråd om aftalens betydning for klimaet. Særligt et af samrådene handlede om de beregninger, som ikke blev delt med Folketinget.

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige havde også oplyst, at de ville stemme for et mistillidsvotum mod Engelbrecht, hvis det kom til afstemning i salen. Dermed var der basis for et flertal imod den ny tidligere transportminister, hvis han ikke selv trak sig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095