Vigtigt om skimmelsvamp: Kombinér flere metoder ved overfladeprøvning
Selvom skimmelsvampe og deres sporer findes naturligt udendørs, skal en bygningsundersøgelse for skimmelsvampe afklare, om der er forhøjet forekomst af skimmelsvampe på bygningsdele. Mængden af skimmelsvampe og sporer udendørs afhænger af årstiden – men er forekomsten forhøjet på en bygningsdel, kan årsagen være en ophobning af sporer i støv eller en egentlig vækst af skimmelsvampe.
- Det vil i sådan en situation ofte være relevant at bruge en kombination af flere prøvemetoder for at minimere risikoen for fejltolkning af prøveresultater, forklarer Charlotte Gudum, Civilingeniør, ph.d., i Byggeskadefonden og forfatter af erfaringsbladet ”Metoder til overfladeprøvning for skimmelsvampe”, der er udgivet af fonden BYG-ERFA.
Skimmelsvampes vækstbetingelser
- Trods mange års forskning findes der ikke sikre grænseværdier for, hvornår skimmelsvampe udgør et problem for bygningens indeklima. Der er dog bred enighed om, at skimmelvækst, som kan påvirke indeklimaet negativt, skal fjernes. Da fugt er en forudsætning for vækst af skimmelsvampe, skal den derfor fjernes for at stoppe væksten, siger Charlotte Gudum.
- Det kræver typisk tre til fire uger med gode vækstbetingelser, for at skimmelsvampe kan etablere sig, men er der særlige gunstige forhold, kan skimmelsvampe dannes inden for 1-2 uger. Der findes flere tusinde forskellige arter skimmelsvampe, hvoraf nogle forekommer mere hyppigt i boliger end andre, forklarer Charlotte Gudum.
Er der vækst af skimmelsvampe i en bygning, skal fugten derfor opspores og fjernes for at stoppe væksten. Når den relative luftfugtighed kommer over ca. 75 pct., og temperaturen samtidigt overstiger 5 grader C, kan skimmelsvampe vokse på organisk materiale som f.eks. træ, tapet eller støv, angiver erfaringsbladet.
- Selv støv i små mængder kan give vækst, når der er fugt til stede. Støv i omgivelserne kan ikke undgås, derfor skal man sørge for, at fugtniveauet er lavt, siger Charlotte Gudum.
Vælg prøvemetode med omtanke
Når der er vækst af skimmelsvamp, dannes der sporer, som spredes i luften og lægger sig på overflader. Disse sporer er vanskelige at adskille fra andre sporer, der er båret ind med udeluften. For at sikre sig, at man ikke bare måler på sporer fra omgivelserne, er det derfor vigtigt at kombinere flere forskellige metoder til overfladeprøvning for skimmelsvamp.
- Det er helt centralt at forstå, at man skal vælge sin prøvemetode med stor omtanke, fordi der ikke er en enkelt type prøve, som giver det rigtige svar hver gang. Derfor er det afgørende at benytte flere prøvemetoder for at minimere risikoen for fejltolkning af prøveresultater. Prøveresultaterne skal afdække, om der er skimmelsvampe over normalt baggrundsniveau på overflader, hvor der er mistanke om vækst, men de forskellige metoder giver forskellige typer svar, hvilket ses i hosstående skema, forklarer Charlotte Gudum og fortsætter:
- Nogle metoder er indirekte og måler på enzymaktivitet eller DNA fra skimmelsvampe, mens andre metoder måler på sporer eller fragmenter (såkaldte hyfer) fra skimmelsvampe. Nogle metoder benyttes til at arts- og slægtsbestemme skimmelsvampe (kvalitativ analyse), mens andre metoder angiver mængden af skimmelsvampe på prøvestedet (kvantitativ analyse). En række metoder til overfladeprøver gennemgås i erfaringsbladet, der ikke gennemgår metoder til at måle skimmel i luft, i støv eller inden i porøse materialer.
Læs mere om metoderne som direkte mikroskopi, aftryksprøver, enzymprøver, DNA-prøver samt vækst og udbredelse og meget mere i erfaringsbladet ”Metoder til overfladeprøvning for skimmelsvampe” (ID-nr.: (99) 21 11 25) her
