23948sdkhjf

Rekordår: Stor boligentreprenør øger igen overskud og omsætning

2021 bød på en rekordstor omsætning hos JCN Bolig med 684 mio. kr. En omsætning, som over de seneste fire år er vokset med 59 pct., og som ledelsen i den jyske boligentreprenør forventer vokser yderligere de kommende år, fremgår det i en pressemeddelelse om udviklingen i 2021.

Bundlinjen var ligeledes for opadgåendem. Resultatet før skat gik frem med godt 5 mio. kr. til 20 mio. kr., men var alligevel et stykke fra rekordresultatet på 31 mio. kr. i 2019.

Udvidelse af ejerkredsen

I kølvandet på en fordobling af omsætningen over fire år gav JCN Bolig sidste forår liv til en del af virksomhedens strategiske plan og udvidede ejerkredsen.

Tre kendte ansigter trådte ind i boligbyggerens aktionærkreds og ledelse med titler af egenproduktionschef, sektionschef og kalkulationschef.

De nye folk i JCN Boligs ledelse er Klaus Kallesøe, uddannet bygningskonstruktør, får ansvar for egenproduktion i form af tømrer og beton, Jeppe Jørgensen, der er uddannet bygningsingeniør, overtager ansvaret for kalkulation. Sidst men ikke mindst er der Torben Baden, uddannet bygningskonstruktør, der får ansvar for projekterne i Jylland.

- 2022 bliver endnu et år med fart over feltet, og vil være det ottende år med stor vækst, gående mod det strategiske 2025-mål “at være den største af de næststørste”, lyder det således i meddelelsen.

Ordrerbeholdningen rimer på vækst

JCN Boligs målsætning er således at være et aktivt ejerledet alternativ til de største totalentreprenører i Danmark. I 2022 stiller boligentreprenøren derfor - igen - skarpt på at skabe gode økonomiske resultater.

- Byggebranchen er en marginalsport på indtjening, og derfor skal man som virksomhed konstant være på mærkerne for at opnå en tilfredsstillende indtjening, understreger selskabet også.

Ordrebeholdningen har ifølge 2021-årsrapporten en størrelse, at det for de kommende år kan konkluderes, at de seneste års vækst vil fortsætte. Aktuelt har JCN Bolig således ordrer, der dækker 100 pct. af budgettet for 2022. Ordrebeholdningen udgøres udelukkende af af boligprojekter BtB, fremgår det også af årsrapporten.

Målet er top 10

Entreprenørfirmaet skiftede i 2013 navn fra JCN til JCN Bolig og strategisk fokus fra at være en traditionel totalentreprenør til at blive en specialiseret totalentreprenør udelukkende med fokus på boligbyggeri business-to-business.

Med skiftet fulgte også en strategisk 2025 plan, hvor firmaet sigter mod at skifte en plads i 20 målt på antal opførte kvadratmeter ud med en placering blandt de 10 største målt på omsætning på boligbyggeri i løbet af fem år. 

JCN Bolig A/S
mio. kr. 2021 2020
Nettoomsætning 684,5 540,8
Resultat af ordinær primær drift 21,6 15,5
Resultat før skat 20,6 16,0
Årets resultat 16,0 12,4
Balancesum 191,7 174,2
Egenkapital 62,8 53,0
Antal ansatte 119 129
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2021.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157