23948sdkhjf

Staten vil sælge Charlottenlund Slot og tilhørende bygninger

Slots- og Kulturstyrelsen vil ikke længere eje Charlottenlund Slot og de fem bygninger i slotshaven.

Det fremgår af et brev sendt af Slots- og Kulturstyrelsen, som lejerne modtog 10. februar. Charlottenlund Slot har i knap 100 år været statsejet, men nu er en strid årsag til, at det historiske monument skal sælges.

Gentofte Kommune har i en årrække ønsket at bruge en del af slottet til ungdomsboliger, men det har Slots- og Kulturstyrelsen været imod på grund af de ”bevaringsmæssige og kulturhistoriske værdier” samt omkostninger ved omdannelsen.

Twisten blev i januar 2022 afsluttet med et forlig om, at der kommer ungdomsboliger i et af slottets fem bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen oplyser til Berlingske, at det er årsagen til, de trækker sig som ejer.

- Vi har i forbindelse med forliget om anvendelsen af bygningerne omkring Charlottenlund Slot vurderet, at Charlottenlund Slot ikke har et kulturelt formål, skriver styrelsen i en mail til Berlingske.

Fra 1936 til 2017 har Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser været lejet ind på slottet, men i 2017 åbnede stedet sig op for offentligheden, da Charlottenlund Slot ApS overtog lejen.

Charlottenlund Slot og slotshave

  • Charlottenlund Slot blev opført i årene 1731-1733.

  • Arkitekten var danske bygmester og arkitekt Johan Cornelius Krieger.

  • Charlottenlund Slot blev anvendt som sommerresidens for kongefamilien.

  • Det blev i 1880érne ombygget og udvidet ved arkitekt Ferdinand Meldahl.

  • Riddersalen, havesalen og tilstødende saloner er rige på arkitektoniske detaljer og vidner om senbarokkens hang til det elegante og effektfulde.

  • I dag anvendes slottet som kontorhotel og kultur-, konference og eventcenter.

Regeringen har ikke tænkt sig om

Slottet er de seneste år blevet brugt til kulturarrangementer og udlejning af Riddersal og Havesal, samt mødefaciliteter til alt fra private bryllupper til virksomhedskonferencer.

I dagligdagen fungerer slottet desuden som kontorhotel for virksomheden Edora og en række mindre virksomheder og selvstændige, der arbejder fra lejede kontorer i bygningen. 

Slots- og Kulturstyrelsen har ifølge det udsendte brev fået politisk opbakning til at sælge. I en pressemeddelelse fortæller direktør Mads Hedegaard fra Charlottenlund ApS, at han ikke er overbevist om, Regeringen har tænkt sagen igennem.

- Det er i dag en ret god forretning for Staten at leje kontorerne på Slottet ud til os samtidig med, at det fra starten har været vores prioritering at åbne slottet for lokalområdet og borgerne på grund af dets historiske værdi. Og fra et samfundsmæssigt perspektiv synes jeg virkelig, at det er synd, at man ikke ønsker at bevare serveretten over den fine kulturarv, vi har i huset, udtaler Mads Hedegaard, der mener, at politikerne bør gå ind og revurdere Slots- og Kulturstyrelsens forvaltning af kulturarven.

De fem bygninger i Slotshaven består af Kavalergården, Vognporten, Maskinhuset, Mandskabsbygningen og Bilharziosebygningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109