23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Stor fusion i installationsbranchen

Kirkebjerg og Wicotec smelter sammen og bliver til Wicotec-Kirkebjerg A/S med en forventet 2012-omsætning på omkring 1 mia. kr. Målet er en overskudsgrad på 3-4 procent.
Annonce

Per Aarsleff-selskabet Wicotec A/S er nået til enighed med ejerne bag Kirkebjerg A/S om at fusionere de to selskaber til en ny konkurrencestærk installationsentreprenør.

Fusionen får navnet Wicotec-Kirkebjerg A/S og skaber et endnu stærkere installationsfirma med en særlig profil inden for teknikentreprenørsegmentet.

Annonce

Selskaberne har tidligere samarbejdet i forskellige konsortier blandt andet på Danish Crowns storslagteri i Horsens og på Operaen i København. I øjeblikket arbejder de sammen som underleverandør til Siemens på signalprojektet for Banedanmark.

- Det fusionerede firma vil generelt stå stærkere i konkurrencen på det danske installationsmarked og specielt i konkurrencen om det stigende antal teknikentrepriser på større nybyggerier. Det gælder fx et betydeligt volumen i forbindelse med nye planlagte storsygehuse samt på serviceprægede opgaver, forklarer Per Aarsleff A/S om baggrunden for fusionen.

Annonce
Træder i kraft pr. 1. oktober

Wicotec forventer i det nuværende regnskabsår at omsætte for cirka 550 mio. kr. og Kirkebjerg for cirka 450 mio. kr. Begge selskaber har overvundet en midlertidig afmatning i forbindelse med kreditkrisen og er i en god udvikling med stigende resultater og tilfredsstillende ordrebeholdninger.

Det er målsætningen, at overskudsgraden i løbet af en kort periode øges fra det nuværende 1-2 procent til 3-4 procent af omsætningen.

Annonce

Ejerforholdet i den fusionerede virksomhed reguleres, således at den fremtidige fordeling vil være 80 procent til Per Aarsleff A/S og 20 procent til brødrene Aksel og Henrik Frandsen, som vil indgå i den fremtidige ledelse. Det er aftalt, at Aarsleff overtager de resterende aktier senest 1. april 2021 til indre værdi.

Ledelsen af det fusionerede firma vil blive varetaget af administrerende direktør Bjørn H. Krarup, direktør Henrik Frandsen, direktør Bøje Ernst Nielsen og direktør Aksel Frandsen.

Annonce

Fusionen afventer konkurrencemyndighedernes godkendelse og vil i givet fald træde i kraft 1. oktober 2012.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web04