23948sdkhjf

Byggemarkedsarving har savnet festivaler - nu har han startet sin egen

Som for så mange andre festivalentusiaster har pandemien været en hård tid for Harald Nyborg-arvingen Erling Daell. Derfor har han besluttet at starte sin egen.

Det skriver Finans.

Til avisen fortæller han, at ideen opstod, da han sidste år i maj oplevede endnu en festivalsæson bukke under og aflyse. På samme tid fik vennen Michael H. Andersen, der er direktør i et pladeselskab en lignende ide, og sammen med Frederik Schnoor, der ejer en promotion- og bookingvirksomhed, stiftede de et selskab, der skal finansiere det nye projekt med en startkapital på 500.000 kr.

– Hvis de 500.000 kr. ikke rækker, ser jeg det som et langsigtet projekt. Jeg er også den, der har de bredeste økonomiske skuldre, og så trækker jeg noget mere, indtil vi har overskud, siger Erling Daell til avisen.

Han peger på, at festivaler typisk skal køre en årrække, før de bare går i nul, men det har altså ikke været nok til at afskrække den rockbegejstrede byggecenterarving, der til hverdag er direktør i Jem & Fix og Harald Nyborg i Sverige.

21. maj løber første udgave af rockfestivalen Cannonball af stablen i Næstved, og Erling Daell, der er talsmand for festivalen, håber, at det bliver begyndelsen på en tradition.

”Cannonball er for os en investering i at skabe en tilbagevendende begivenhed i Næstved- som kan lokke både lokale – og rockfans fra det ganske land til byen til et fedt 1-dags program i rockens tegn. Vores mål er først og fremmest at skabe et fokuseret, nyt event for rockgenren – som vi selv og et publikum vil elske at besøge år efter år,” fastslår han på Cannonballs hjemmeside.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125