23948sdkhjf

Atkins og Niras vinder stort jernbaneprojekt

Vejdirektoratet har valgt rådgiveren Atkins som totalrådgiver med Niras som underrådgiver til at projektere den kommende højhastighedsjernbane over Vestfyn.

Det oplyser Vejdirektoratet, og det bekræftes af Atkins i et interview med Building Supplys søstermedie Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Atkins gav det billigste tilbud på 154 mio. kr. for rådgiveropgaven. 

- I Vejdirektoratet ser vi frem til samarbejdet med Atkins og til at komme i gang med projekteringen af den nye jernbane. Det er et ret usædvanligt projekt, og derfor har det også været vigtigt for os at finde en kompetent samarbejdspartner, som er i stand til at levere på tværs af mange forskellige discipliner, udtaler projektchef i Vejdirektoratet Janie Winther Ipsen i en pressemeddelelse.

Den nye jernbane over Vestfyn bliver en højhastighedsjernbane mellem Odense Vest og Kauslunde øst for Middelfart, som gør det muligt at køre med tog op til 250 km/t.

Det samlede projekt er budgetteret til 4,9 mia. kr. og ventes færdigt i slutningen af 2028.

Atkins skal nu hjælpe med detailprojekteringen af banen langs E20 Fynske Motorvej, hvor anlægsfasen forventes at begynde i 2024.

Vejdirektoratet er bygherre på projektet, som bliver udført sammen med Banedanmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093