23948sdkhjf

To af Danmarks største togstationer shines op for en kvart milliard

Københavns Hovedbanegård og Nørreport Station moderniseres og forskønnes for samlet 242 mio. kr., oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

DSB har nu fået grønt lys fra forligskredsen bag infrastrukturaftalen til at påbegynde moderniseringen af de to store togstationer.

På Hovedbanegården vil ombygningen især blive synlig ud mod Reventlowsgade, da dele af Hovedbanegårdens facader ud til gaden vil blive åbnet til brug for butikker, cafeer og lignende. 

Hovedbanegården bliver moderniseret indvendigt med respekt for arkitekturen. Den indvendige modernisering i form af nye bygninger og mere luft imellem bygningerne skal give en bedre fordeling af passagererne og samtidig øge trygheden.

Der er afsat 217 mio. kr. i Infrastrukturplan 2035 til projektet på hovedbanegården. Det samlede projekt er estimeret til 257 mio. kr. Restbeløbet finansieres af DSB. Arbejdet vil begynde i 20232 og forventes at være færdigt iomkring 2027.

På Nørreport Station er der fokus på at gøre området til et mere behageligt og trygt sted at opholde sig. Det gælder blandt andet trapper og perroner, ligesom der vil blive fjernet både lugtgener og graffiti på stationen. 

Der er afsat 25 mio. kr. til forskønnelse af Nørreport Station. Arbejdet vil begynde i 2022 og forventes at være færdigt i 2025.

Læs mere om: dsb
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125