Den ene er primært en fiskerihavn, den anden en færge- og fragthavn. Men fælles for havnene i Skagen og i Frederikshavn er, at de er tæt på 'forstoppelse'.
Ifølge projektleder Claus Quist Nielsen har de akut brug for mere kapacitet til flere og større skibe, og derfor skal der nu investeres 500 mio. kr. i Frederikshavn og 300 mio. kr. i Skagen.
- Som det er nu, er der ofte fyldt op, og i Frederikshavn har det været tæt på, at havnen har måttet takke nej til anløb, siger han og tilføjer, at havneudvidelserne, som dem Cowi nu har sat i gang, længe har været et stort ønske i lokalområdet. Ikke mindst fordi mere kapacitet er lig med flere skibe at servicere og dermed flere indtægter og arbejdspladser både i selve havnene og i lokalområdet.
Bedre service i et af verdens mest trafikerede stræderFlere end 100.000 skibe passerer årligt forbi Skagen og gør området til verdens tredjestørste skibstrafikstræde. Og skagboerne vil fornuftigt nok gerne have besøg af flere af de mange skibe, der glider forbi i horisonten.
Så ud over at udvide fiskerihavnen fokuserer man også på en komplet vifte af maritime serviceydelser. Dermed får man i fremtiden bedre plads til flere og større skibe mv. Fx satser Skagen – ligesom København – på at blive destination for de mange krydstogtskibe, som ofte ligger opankret uden for havnen, fordi der ikke er plads, men ikke altid kan fragte deres gæster i land i det urolige hav.
En stor havn bliver meget størreFrederikshavns Havn er primært en færge- og fragthavn, men historisk set har værftsindustrien og lignende marine erhverv skabt en veludviklet knowhow. Kompetencemæssigt er man klar til udvidelsen, der giver havnen bedre kapacitet til at servicere større skibe og borerigge. Herudover bliver der etableret arealer til støvende og støjende industri som fx skibsværfter og skrot.
Havnen er allerede en af landets største, og man regner med, at udvidelsen vil betyde intet mindre end 500 nye job, som kan dobles op, hvis man inkluderer den afledte effekt på hele lokalområdet.