23948sdkhjf

Radikale vil sløjfe omstridt rabat i CO2-afgift senest i 2030

Radikale og Enhedslisten vil sløjfe rabatten i CO2-afgiften, som regeringen vil give til bl.a. Aalborg Portland

Rabatten i CO2-afgiften, som regeringen lægger op til at give til Aalborg Portland og andre mineralogiske virksomheder, skal være væk senest i 2030.

Sådan lyder kravet fra De Radikale, skriver Berlingske.

Folketingets partier forhandler i øjeblikket om en CO2-afgift som led i en grøn skattereform.

- Tilgangen skal skærpes, være mere ambitiøs og mere forpligtende. Jeg kan godt forstå efterspørgslen efter, at vi skal have en ensartet afgift for alle. Der er ikke nogen, som skal slippe, siger De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen til Berlingske.

De Radikale ønsker en forpligtende aftale om, at rabatterne forsvinder i 2030.

Indtil da kan rabatterne accepteres ved at give virksomhederne en forpligtelse til, at investere rabatten i grøn omstilling af produktion.

Virksomhederne skal kun have et nedslag i afgiften svarende til, hvad de investerer i grøn omstilling, mener partiet.

Forslaget møder opbakning fra politisk ordfører i Enhedslisten, Mai Villadsen. Men hun ser gerne, at rabatterne forsvinder endnu hurtigere, siger hun til Berlingske.

Sofie Carsten Nielsen siger til Berlingske, at hun mener, at det er mest realistisk at kræve rabatten sløjfet i 2030 fremfor med det samme.

Hun tilføjer over for avisen, at hun mener, at det er et fornuftigt og rimeligt krav.

Socialdemokratiets og SF's finansordførere opfordrer over for Berlingske begge til at holde diskussionen i forhandlingslokalet.

Med sit udspil til en CO2-afgift i april, lagde regeringen op til, at virksomheder inden for mineralogiske processer, skulle have en lavere afgift end andre virksomheder, som skal købe kvoter til deres udledning.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109