23948sdkhjf

Regningen for nordsjællandsk supersygehus vokser igen

Trods en ny tillægsbevilling beder regionen endnu engang om ekstra penge til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland

Region Hovedstaden må atter bede om flere penge til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, efter at store prishop på byggematerialer har sat projektets økonomi under yderligere pres.

Det skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Det sker, selv om Regionsrådet i Region Hovedstaden så sent som 10. maj i år godkendte en tillægsbevilling, hvis omfang er hemmeligholdt af hensyn til kontraktforhandlingerne med entreprenørerne på projektet.

Men ifølge regionens seneste kvartalsrapport for byggeprojektet er der brug for endnu flere penge.

"På trods af den godkendte tillægsbevilling er administrationen dog fortsat bekymret for den endelige opgørelse af omkostningerne til byggeriet, da mankoen fortsat er forbundet med store usikkerheder omkring markedet, kapacitetsknaphed i byggebranchen og afsmittende konsekvenser af krigen i Ukraine," hedder det i rapporten.

Her fremgår det videre, at "helt usædvanlige prisstigninger på materialer i byggebranchen" har vanskeliggjort kontraktindgåelse inden for de budget- og tidsmæssige rammer.

Størrelsen på den resterende økonomiske udfordring er forbundet med så store usikkerheder, at der i den kommende tid er behov for yderligere kvalificering

Derfor har byggeadministrationen gjort klart over for regionspolitikerne, at projektets økonomi fortsat er "voldsomt udfordret", hvis der ikke tilføres yderligere midler i form af endnu en tillægsbevilling.

Det er dog uvist, hvor stort hullet i kassen reelt er.

"Størrelsen på den resterende økonomiske udfordring er forbundet med så store usikkerheder, at der i den kommende tid er behov for yderligere kvalificering", hedder det i kvartalsrapporten.

Vurderingen fra administrationen bakkes op af regionens uvildige kontrolinstans ’Det Tredje Øje’ (DTØ).

Regionens administration advarer samtidig mod yderligere besparelser på projektet.

"Det vil være vanskeligt at indløse yderligere besparelser i projektet, uden at det går ud over det færdige hospitals funktionalitet," skriver regionen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079