23948sdkhjf

Ni projekter kan vinde Renoverprisen 2022

Ni vidt forskellige bygninger er kommet igennem nåleøjet og nomineres nu til Renoverprisen 2022, der kårer Danmarks bedste renovering. 

Det skriver Renoverprisen i en pressemeddelelse.

144 renoveringsprojekter fra hele landet var i år indstillet til Renoverprisen 2022, som uddeles af Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Feltet blev herefter skåret ned til 21 favoritter, der nu har været under lup hos nomineringsudvalget, som i dag kan løfte sløret for de endelige ni renoveringsprojekter. 

Hvor der normalt kåres én vinder, vil der i anledningen af Renoverprisens 10-års jubilæum kåres tre vindere, som skal findes indenfor jubilæumskategorierne bolig, erhverv og institution.

De nominerede er ...

Bolig:

  • Det Gamle Posthus i Brædstrup, Brædstrup
  • Fabers Fabrikker, Ryslinge
  • Ellebo Blok 3, Ballerup

Erhverv:

  • NH Collection Copenhagen, København K
  • Retten i Aarhus - Erhvervsarkivet, Aarhus
  • Siljangade, København S

Institution:

  • Vestsalen i FÆNGSLET, Horsens
  • DTU – Auditoriebygning 116, Kgs. Lyngby
  • Børnehuset Paletten, Søborg

renover.dk

Særligt år

De nominerede projekter spænder bredt i både historie, karakter og størrelse på tværs af de tre jubilæumskategorier, men fælles er, at de fremstår som vellykkede renoveringer, som kan inspirere flere til at renovere.

I Brædstrup ved Horsens er et 100 år gammelt posthus blevet genfødt igennem en grundig renovering, der har insisteret på at bevare det historiske udtryk i en moderne kontekst.

I København er en ældre kontorejendom blevet transformeret til et femstjernet hotel, der åbner bygningen op mod byen og har fokus på bæredygtige løsninger.

Og i Gladsaxe har en forladt seminariebygning fået nyt liv som et børnehus for de mindste ved en omfattende renovering, der blandt andet har resulteret i et Svanemærke for bygningen.

– I år er jo et helt særligt år, og derfor er det også med særligt stor glæde, at vi kan præsentere ni projekter, der alle er inspirerende eksempler på, hvad renovering kan. Projekterne har en stor spændvidde inden for hver deres jubilæumskategori, men har alle fokus på bæredygtighed og har noget på hjerte, siger Karen Mosbech, formand for nomineringsudvalget, i pressemeddelelsen.

Om Renoverprisen

  • Renoverprisen uddeles af Realdania og GI. 
  • Selv om renovering fylder mere end halvdelen af den samlede produktion i byggebranchen, er det primært
  • nybyggeri, der bliver belønnet med priser. Det har Renoverprisen siden 2013 forsøgt at  lave om på. 
  • Det særlige ved prisen er, at den hylder et helt projekt frem for en enkelt bidragsyder. Prisen er til alle, der har været involveret i det vindende projekt – fra bygherre til rådgivere og håndværkere. 
  • I anledningen af Renoverprisens 10-års jubilæum uddeles i år tre priser fordelt på kategorierne bolig, erhverv og institution.

renover.dk

Renoverprisens valgkollegie skal nu stemme om, hvilke af de ni projekter der skal vinde årets tre jubilæumspriser. Projekterne bedømmes som sædvanlig ud fra Renoverprisens fem gældende kriterier, men i anledning af jubilæet, sættes der særligt fokus på bæredygtighed som et afgørende kriterium.

Som led i nomineringsudvalgets arbejde er de entrepriseretlige forhold ved projektet blevet undersøgt af advokatfirmaet Molt Wengel samt Build.

Læs mere på Licitationen: Kampen om Danmarks bedste renovering er nu i slutfasen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115