23948sdkhjf

Femerns tunnelelementfabrik kan få kunde i vandet øst for København

Planerne om at anlægge en Østlig Ringvej ved København i form af en sænketunnel langs Amagers østkyst fra Helsingørmotorvejen i nord til Øresundsmotorvejen i syd kan betyde nyt arbejde til tunnelelementfabrik til Femern Bælt.

Sådan lyder det på hjemmesiden for en Østlig Ringvej, som Sund & Bælt-koncernen står bag.

En undersøgelse af ny Østlig Ringvej anlagt som sænketunnel langs Amagers Østkyst var del af den politiske aftale om ”Infrastrukturplan 2035”. Linjeføringen ud for Amagers østkyst er valgt på baggrund af Vejdirektoratets forundersøgelse af en Østlig Ringvej, hvor man havde set på ni forskellige linjeføringer.

”Ved at bevare fabrikken og bruge den til produktion af elementer til andre infrastrukturprojekter som Østlig Ringvej undgår man at skulle bygge en helt ny fabrik med dertilhørende miljø- og klimapåvirkning. Samtidig kan man udnytte de mange værdifulde erfaringer, der allerede er indsamlet i forbindelse med Femern Bælt-byggeriet, optimalt, ligesom man kan fastholde lokale arbejdspladser på Lolland,” fremgår det blandt andet på Østlig Ringvej-siden.

Åbner for ikke at rive ned 

Planen for den 5. mia. kr. dyre fabrik, som støber tunneldele til Femern-tunnelen, var oprindeligt, at de tre enorme produktionshaller på samlet halvanden kvadratkilometer skulle rives ned, når arbejdet med tunnelen er færdigt. Det fremgik af en anlægslov fra 2015.

Regeringen åbnede tidligere i år for at ændre lovgivningen og lade fabrikken stå. Eventuelt så også udenlandske virksomheder kan bruge den.

- Det står efterhånden klart for alle, at den her tunnelfabrik indeholder en lang række muligheder, som langt trumfer en nedrivning, siger sagde transportminister Trine Bramsen (S) til Børsen for en måned siden.

Bliver Femern-fabrikken valgt til at producere elementerne til en østlig ringvej ved København er planen for nuværende, at havnen ved Rødby skal tage imod de store mængder sand, cement, stål og grus som den københavnske ringvej skal bygges med. Det er også fra arbejdshavnen, at de færdige elementer sejles ud til deres endelige placering.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111