23948sdkhjf

Mere end renoveringer – ejendomsselskab med 230.000 kvm sætter nyt CO2-mål

AP Ejendomme sætter et nyt mål om at reducere CO2-udledningen med 52 pct. for selskabets ejendomme i drift i 2025, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

For at nå reduktionsmålet er der sat gang i forbedringer i ejendommene i drift.

– En del af at nå reduktionsmålet vil komme fra grønnere strøm, og så vil vi foretage energiforbedringer og renoveringer på ejendommene. Men vi kommer også til at have en dialog med vores lejere om, hvordan de med ændringsadfærd kan være med til at nå målet, siger AP Ejendommes adm. direktør, Peter Olsson, i pressemeddelelsen.

Målet for ejendomme i drift er opgjort med udgangspunkt i 2019, hvor AP Ejendomme havde 52 ejendomme i drift, der udledte 4.529 ton CO2-ækvivalenter. De 52 ejendomme udgør henholdsvis lejeboliger og erhvervsejendomme med et samlet areal på 230.202 kvm.

Sætter ikke prise på CO2-reduktionsmålet

Ud over målene for bygninger i drift arbejder AP Ejendomme også med at tage nye metoder i brug, der kan fremme den grønne omstilling inden for nybyggeri.

Alle nye lejeboliger bliver certificeret med Svanemærket, mens selskabets erhvervsejendomme som minimum bliver certificeret med DGNB Guld. Ligeledes anvendes nye materialer som cement med lavere CO2-udledning. 

- Vi opfører en erhvervsejendom på 28.000 kvm med massivtræ i de bærende konstruktioner. Vi har taget CO2-reducerede Biomason-fliser, der er lavet af enzymer, i brug som de første i Europa, siger Peter Olsson, der ikke kan oplyse, hvad det vil koste at nå selskabets CO2-reduktionsmål.

- Og senest har vi løftet sløret for udviklingen af en mere bæredygtig bygning, der skal sænke CO2-aftrykket i betonbyggeri markant. Målet for bygningen er, at den maksimalt må udlede 5,0 kg CO2 per kvadratmeter per år over en 50-års periode, fortsætter han.

Ejendomsselskabets nye reduktionsmål er et led i, at AP Pension sidste år tilsluttede sig IIGCC's net zero samarbejde, Paris Aligned Investment Initiative, der forpligter pensionskassen til at opnå en klimaneutral investeringsportefølje i 2050 eller før. Som en del af det har AP Pension netop udarbejdet en række delmål frem mod 2025, herunder altså reduktionsmålet for AP Ejendomme.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Byggevirksomhed konkurs – 100 ansatte sendt hjem
Tocifret millionbevilling sikrer restaurering af 1.000 år gammel domkirke
De holder kun ét år: Storstrømsbroen får ny projektdirektør - igen, igen
MT Højgaard Holding får kendt ansigt som ny økonomichef
Tidsplanen skrider igen-igen på supersygehus
Kæmpe vandbeholder skal have sig en overhaling - Pris: 1 milliard kroner
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Leder IDAG

Send til en kollega

0.19