23948sdkhjf

Klimaprojekt over 12.700.000 kvm finder vinder

To områder i Tønder Kommune

WSP vinder opgaven for Naturstyrelsen om at være rådgiver på det, der ifølge rådgiverselskabet er Danmarks hidtil største klima-lavbundsprojekt.

Det skriver WSP i en pressemeddelelse.

Projektet består af to områder Skast-Borg Moser og Abterp i Tønder Kommune på i alt 1.270 hektar. Områderne ligger tæt på hinanden og der er lodsejere der har jorde i begge områder, men de er ikke hydraulisk forbundne.

WSP har allerede indgået en rammeaftale med Naturstyrelsen omkring klima-lavbundsprojekter, men dette projekt har været udbudt på grund af sin størrelse.

Klima-lavbundsprojekter betegnes som en effektiv metoder til at nedbringe CO2-udledninger fra landbruget, og samtidig skabe ny natur. Området i Tønder Kommune er gammel tørvemose, og er blandt andet udvalgt på grund af det høje indhold af kulstof. Når man stopper dræningen og vandet vender tilbage, stopper man også omsætningen af kulstof og udledningen af CO2. Derudover vil der bindes ny CO2 i området, når dræningen stopper.

- Det er for mig at se, en af de mest oplagte og effektive måder til at reducere udledninger fra landbruget, og som en stor bonus er det det også med til at adressere biodiversitetskrisen, siger senior projektleder i WSP, Matthew Cochran, i pressemeddelelsen.

WSP skal rådgive i projektet fra start til slut. Opgaverne omfatter tekniske og biologisk forundersøgelse, ejendomsmæssige forundersøgelse samt miljøkonsekvensvurdering og udførelse med detailprojekt, udbudsmateriale og tilsyn.

Undersøgelsesområdet er udvalgt for sit kulstofindhold og potentiale for CO2-reduktion, men rummer også et væsentligt potentiale for udvikling af områdets naturværdier. 

Projektet støder mod syd op til Natura 2000-områderne Kogsbøl og Skast Mose

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094