23948sdkhjf

MT Højgaard-selskab køber kloster – åbner området for Gud og hvermand

Når 2022 bliver 2023 er det slutningen på en æra i Dalum Kloster i den sydlige del af Odense. De tre tilbageværende nonner på klostret flytter ud, og MT Højgaard Projektudvikling overtager nøglerne til den historiske ejendom.

Handlen omfatter de fredede og bevaringsværdige klosterbygninger, en kirke og anneksbygninger med blandt andet beboelseslejligheder. Den historiske ejendom med 8,7 hektar tilhørende grundareal tæller et samlet bygningsareal på cirka 3.800 kvm.

Det skriver EDC Erhverv Poul Erik Bech, som har formidlet salget, i en pressemeddelelse.

– Vi ser et stort potentiale i området, og det er også grunden til, at vi nu skal i gang med endnu et projekt i området, siger Frederik Østergaard Kristiansen, projektudviklingsdirektør hos MT Højgaard Projektudvikling, i pressemeddelelsen.

Dalum Kloster

På trods af at Dalum Kloster har en lang historie bag sig siden det første gang blev nævnt i 1193, hvor benediktinernonner rykkede ind i klosteret fra klosteret i Nonnebakken i Odense C, er det ganske få gange, at nøglerne har skiftet hænder.

Undervejs har klostrets bygninger og jord været en herregård for blandt andet slægtninge i kongefamilien, og kongen gav i 1662 tilladelse til, at ændre navnet fra Dalum Kloster til Christiansdal. I 1903 blev navnet ændret tilbage til Dalum Kloster, da Sct. Hedvig Stiftelsen overtog Klosteret.

Kilde: EDC Erhverv Poul Erik

Det andet projekt, som han hentyder til, er den tidligere papirfabrik på modsatte side af Dalumvej. I 2019 købte MT Højgaard ejendommen og har siden været i gang med at opbygge et nyt boligområde med lejelejligheder, rækkehuse, ejerlejligheder og et bofællesskab for seniorer. Området ved den gamle papirfabrik forventes at stå færdigt i midten af 2024.

Vil læne sig op ad historien

Selvom klostret har mange år på bagen, er den velholdt. Gennem årene er det blevet moderniseret og løbende blevet ombygget.

– Det er en virkelig interessant ejendom, både på grund af historien, men også fordi det er nogle flotte bygninger og en rigtig fin grund. Når man ser bygningerne, kan man tydeligt se, at det er en historisk ejendom, siger Frederik Østergaard Kristiansen.

– Det gælder om at læne sig op ad historien og bevare nogle af de nuværende rammer, men også bygge boliger, som folk kan få glæde af, tilføjer han.

Giver Gud og hvermand adgang til parken

Den store park, som ligger i forlængelse af klosterbygningen har været lukket for offentligheden, men nu skal Gud og hvermand have adgang til parken.

– Indtil nu har ejendommen og hele den omkringliggende fantastiske park været lukket af og hegnet ind. Parken indeholder et fantastisk stort grønt område med flotte gamle træer, og det skal resten af lokalbefolkningen i Dalum selvfølgelig have glæde af. Vi håber derfor at vi i samarbejde med Odense Kommune kan udvikle ejendommen, så disse fantastiske rammer åbnes op for omverdenen, siger Frederik Østergaard Kristiansen.

Hvad der konkret skal ske med klosteret kommer køberen ikke nærmere, end at man glæder sig over at være kommet i besiddelse af den historiske ejendom.

– Vi er virkelig glade for at have købt Dalum Kloster og glæder os meget til at overtage det og gå i gang med projektet. Vi vil gøre os umage i at bevare de nuværende rammer med respekt for historien og værdier, siger Frederik Østergaard Kristiansen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11